
Om Morud Borgerforening
Borgerforeningen – Liv, oplevelser og kultur
I Morud er det Borgerforeningen der holder Fastelavn –Halloween –Skt. Hans
–Juletræstænding –Julestue –Naturlegepladsen –Valgmøder og andre arrangementer,
som vi tror kan have din interesse.
Alle disse Morudhappenings skaber liv i byen og giver både voksne og børn en
masse gode oplevelser sammen med familie og venner, og vi behøver derfor ikke
tage til større byer for at feste.
Vi synes, det er rigtigt sjovt at lave disse happenings, vi har lavet dem i
flere år og der har altid været stor tilslutning.
Alle vore happenings er arrangeret og udført af -og for Moruds borgere og det
er rigtigt hyggeligt.
Morud Borgerforening er også byens talerør overfor kommunen og lokalpolitikere.
Hvis du har lyst til at være med til at lave et arrangement, som har din
interesse, må du meget gerne kontakte os. Du bestemmer selv hvor meget tid du
vil bruge på det –vil du bage en kage til fastelavn -stå i baren til Halloween
–blande slikposer til jul –holde vagt v. Skt. Hans bålet eller er der noget du
er rigtig god til? Du er velkommen til at være med til at arrangere og udfolde
dine ideer til arrangementerne. De fleste af os er tilflyttere og ved at det er
en god måde at ”lære” byen at kende på.
Vi har en ansvarlig fra bestyrelsen på alle arrangementer og et hold hjælpere,
og det er her vi har brug for din hjælp.
Er du frisk på at hjælpe så kontakt en fra bestyrelsen (se under punktet Bestyrelsen)
|
|
| Opdateret 09. januar 2012 |
|