Rids af Vigerslev Sogn
Morud & Omegns historie
[Tilbage]
v/ Lars Roger Sørensen
Generelt
Sognet
Slotte
Kroerne
Erhverv
Skolerne
Kultur/fritidsliv
Morud & Omegn er ét af Fyns dejligste områder, et meget smukt og attraktivt område - der primært bruges til beboelse - lige midt i Danmark tæt på både Odense og motorvejen og alligevel i et kuperet og naturskønt område ved Langesøskovene.
Morud - navnet betyder oprindelig moserydning - er den vigtigste by i Vigerslev Sogn i
Nordfyns Kommune, som består af byerne Bogense, Otterup og Søndersø, samt af en række små bycentre, hvoraf Morud/Vigerslev Sogn er
den sydøstligste, den der ligger tættest på Odense.
Morud har også sine mindre satellitbyer, bl.a. Vigerslev, Farstrup, Rue, Tværskov,
Bredbjerg, Tågerod, Himmelstrup og Elverod.
Byen er den største i Vigerslev Sogn med bl.a. butikker, postekspedition, pengeinstitut,
forsamlingshus, idrætsanlæg, skole og daginstitutioner, og den er som så mange andre
samfund vokset op omkring nye trafikårer.
Så da Rugårds Landevej blev anlagt som den første hovedvej over Fyn - navnet er
først med sikkerhed fundet på et kort fra 1500-tallet som "vejen til Rugård",
opstod Morud, formentlig i den vestlige del af den nuværende by op imod Morud Skov og
omkring Morud Mølle. Senere, da jernbanen i 1911 kom til byen, rykkede aktiviteterne ned
til bunden af bakken, hvor bl.a. det nu hedengange Morud Handelshus, der nu er blevet til
Dagli'Brugsen, blev oprettet. Og da Havrehedskolen blev bygget i 1955 som sognets
centralskole, begyndte den store udbygning af boligområderne omkring Skovvej og senere
omkring Plantagevej.
Efter 2. verdenskrig blev så Søndervej anlagt for at forbinde Nordfyn trafikalt med
resten af Danmark. Lige nu rykker Morud vestover Søndersøvejen, hvor der foretages nye store
udstykninger omkring Frugthaven, som vejen hedder.
Sognet
Indtil 1966 var sognet sin egen kommune,Vigerslev Kommune, men så indgik kommunen i en
frivillig kommunesammenlægning, der blev til Søndersø kommune. Nu en del af Nordfyns Kommune.
Sognet har to kirker, nemlig den oprindelige sognekirke i Vigerslev, som stammer fra
1100-1200 årene, og Langesø Skovkapel fra 1870, som baronen på Langesø Slot byggede,
så beboerne i Tågerod, Himmelstrup og Elverod kunne komme i kirke om søndagens. Dengang
- før Søndersøvejens opståen - kunne det nemlig ellers ikke lade sig gøre, der var
for langt og besværligt til Vigerslev. Det smukt beliggende kapel for enden af
Langesøen, der i mange år har været en populær bryllupskirke, udlånt af Langesø
Skovbrug til sognet, blev sammen med rejseladen og den nærliggende kirkegård i 1998
overtaget af sognet Og er siden er begge bygninger blevet sat smukt i stand.
Slotte
Sognet har to slotte, nemlig Langesø og Margård, hvoraf Langesø både er den største
og mest betydningsfulde i dag.
Det første Langesø Slot blev bygget i 1554 ved bredden af Langesøen, men den nuværende
slotsbygning er fra 1775. Det var indtil 1977 et baroni, men den barnløse Godske
Lensbaron Berner Schilden Holsten overdrog sine besiddelser til Langesø-fondet, der
dermed blev ejer af 900 hektar jord, der fortrinsvis er skovbevokset. Langesøskovene er i
dag et af landets mest betydende skovbrug både inden for traditionel skovbrug og inden
for juletræsproduktion, som hvert år i august arrangerer og er vært for verdens
største juletræsmesse. Det er en fagmesse, som hvert år tiltrækker mere end 3000
besøgende fra hele verden.
Tidligere var Blomsterparken ved Langesø Slot en stor attraktion. Det var et samarbejde
mellem slottet og de fynske blomstergartnere, men det stoppede for en del år siden.
Langesøskovene, der i flere menneskealdre og ikke mindst efter jernbanens indtog i
Langesø, der endda fik egen station, har i generationer været odenseanernes foretrukne
udflugtsmål, både sommer og vinter. Og skovene er fortsat med sine smukke omgivelser
hvert år centrum for en lang række aktiviteter, både for den lokale befolkning og i
lidt større perspektiv.
Margårds smukke slotsbygning nord for Morud stammer fra 1745 og er dermed en af Fyns
ældste slotsbygninger. Margård lever i dag en mere anonym tilværelse. Tæt på Margård
ligger Tværskov Mølle, en smuk gammel møllebygning, som ligger i midt i Tværskov, som
er en af de danske småbyer, hvor husene skal have stråtag.
I den tidlige Middelalder, hvor det skovfyldte og kuperede område bogstaveligt talt lå uden for lands lov og ret, byggedes i Himmelstrup Himmelstruphus i et første forsøg fra Kongens side til at få kontrol over det vildsomme område. Der findes stadig rester af denne bygning, der senere blev erstattet som Kongsgård af Rugård, som ligger i Veflinge Sogn, og hvis navn man støder på i 1398. Så Rugårds Landevej er formentlig ældre end fra 1500-tallet.
Kroerne
Rugårdsvej er i dag den vej i Danmark med det højeste husnummer, og tidligere var den
kendt for sine mange kroer, hvoraf flere lå i eller tæt ved sognet. Slukefter Kro i
Korup er i dag uddannelsescenter for en fagforening, Komigen Kro på hjørnet af
Rugårdsvej og Langesøvej er revet ned, Mørkenborg eksisterer fortsat, og selv om
Hindevad Kros bygninger stadig står, så er heller ikke her mere krodrift.
Erhverv
Det er ikke tilfældigt, at to af Moruds gadenavne hedder Frugthaven og Plantagevej. For
tidligere var der mange frugtplantager i området, midt i Morud fandtes tidligere det
andelsejede Morud Frugtlager, og i Tågerod hed Langesøs nuværende hus,
Årligmarkshuset, på hjørnet af Gl. Skolevej og Langesøvej, tidligere Marmeladen. Her
forarbejdede man frugten fra de lokale avlere til marmelade og lignende til de fine
hoteller i Odense.
I dag er der kun sørgelig rester af frugtavlen, men området har fortsat mange plantager,
nemlig juletræsplantager.
Selv om sognet er et gammelt landbrugsområde, har der også været industri, nemlig
udover den fortsat eksisterende møbelfabrik i Farstrup også - indtil for få år siden -
en møbelfabrik i Morud og - i et par år omkring 1950 - en sengefabrik i
Tågerod.
På Frugthaven findes desuden et værksted/en fabrik, der opbygger renovationsvogne.
Udover et par stor svineproducenter, der sætter deres præg på området, har sognet
Danmarks vel nok eneste farm med bisonokser, nemlig på gården Dithlevsdal på
Tokkerodvej.
Skolerne
Sognet havde indtil midten af 1950erne en del mindre skoler, flere stammende tilbage
midten af 1800-tallert. De lukkede i 1955, da Havrehedskolen i Morud åbnede som ny, flot
og stor centralskole.
Kultur/fritidsliv
Langesøhallen og idrætsanlæggene omkring den, forsamlingshuset i Morud og friluftsbadet
er sammen med skolen rammen om egnens kulturelle liv. Men også andre steder, bl.a. på
Langesø Slot og mange steder på Langesøs områder, på Tværskov Mølle og i den smukke
nyrestaurerede Kørelade er der mulige rammer for aktiviteter.
|
|
| Opdateret 09. januar 2012 |
|