Erhvervs nyt

Ædelt metal til nordfynsk tækkemand

Allan Hansen, 28 år fik 26. marts i år svendebrev som tækkemand, og som den første tækkemand i Danmark, fik han en sølvmedalje.

Per Keis, Morud har igennem de sidste 10 år været den dygtige tækkemands læremester. De sidste 4 år har Allan været lærling, og selv om han for 10 år siden ikke rigtig vidste hvad en tækkemand lavede, så er han i dag ikke i tvivl om, at han er havnet det rigtige sted, hvilket hans flotte præstation jo også vidner om.

Per Keis udtaler, at Allan fra første arbejdsdag har haft håndelag og øjemål for tække faget. ”Han er meget omhyggelig, og afslutter altid arbejdet med flot finish”, siger mester.

Personligt er Allan meget vellidt, både på arbejdet, men også blandt kammerater og lærere på Hadsten Tekniske Skole. Den ansvarlige lærer på de sidste to skoleophold i Hadsten, fremhæver Allan som den mest kammeratlige og hjælpsomme i klassen, samt i det hele taget, den lærling der besad de fagligt bedste kompetencer.


Allan Hansen foran sin svendeprøve

Det var også Per Keis, der tilbage i 2004 fik landets første tækkemand udlært. Kristoffer Andersen, som også stammer fra Morud, er, efter et år hos andre Tækkemestre, igen ansat hos Per.

Per Keis er aktivt gået ind i arbejdet med at uddanne nye tækkemænd. Han er i dag bl.a. formand for uddannelsesudvalget i brancheforeningen Dansk Tækkemandslaug.

Jon Bøgelund Rasmussen
30.5.2010


 Du finder Tækkemanden på adressen www.taekkemand.com


Tilbage 

Morud.dk - akivet

   Til toppen


Opdateret 28. juli 2010

webmaster@morud.dk