Jul på Langesø

Atter jul på Langesø
Fra midt i november og indtil jul er det muligt at købe juletræer og pyntegrønt fra Langesø-skoven. Der er åbent hver dag fra 10.00 - 16.00.

Mange aktiviteter hver weekend fra den 22.-23. november
I Den gamle Smedje og Laurbærhus brygges glögg og bages æbleskiver. Der er også kaffe og vafler og andre lækkerier.

De to sidste weekends før jul kan man gå i skoven og selv fælde familiens juletræ i den holdbare nordmanniana, som vokser på "Kobakken" eller en rigtig gammeldags rødgran fra "Rævebakken"..

Æblemanden har danske æbler.
Tømreren har træ fra eget savværk.
Julestue med nisser og julebukke, dekorationer og brugskunst.
To hestekøretøjer tager hele familien ud på en rask skovtur. Skovrider og skovfoged er i juletræerne og kan give gode råd.

Børnehaver og andre institutionen kan fra 1.november arrangere udflugter med servering i Smedien efter forudgående aftale med Dorte Berner på telefon 65 96 46 16.


YURT
Det er et smukt, rundt telt med plads til ca. 50 personer. Yurten stammer fra Mongoliet. Netop dette intime teaterrum passer så godt til Katakombens teaterstil. Der er en god akustik i rummet, der er nærhed til publikum og de gode materialer og farver giver tekst og musik en særlig varme.Yurten bliver placeret et godt sted i naturen, i en skov eller en park, nær havet, ved et museum eller et slot. Dette i sig selv giver en anderledes teateroplevelse.

Igen i år kommer Teatret Katakomben
Teatret Katakomben spiller igen i år i YURTEN en juleforestilling for hele familien:

Lykken er ....
..... en gammel kameluldstøffel

Medvirkende:

Forestillinger klokken 15 i weekend'erne 29.november - 21.december.

Frit efter H.C.Andersens "Lykkens Galosher"

Er det altid det rigtige menneskene ønsker sig ?
- hvor de skal bo, hvad de vil være, hvad de ønsker sig i julegave ? Måske ved vi slet ikke selv, hvad vi ønsker os !

Et spil for børn og barnlige sjæle.

Ring 6613 2510 for gruppeaftaler

Læs mere på http://www.katakomben.dk/

Se også Langesøs Hjemmeside

Til toppen af siden


Tilbage 

Morud.dk - akivet

   Til toppen


Opdateret 02. januar 2012

webmaster@morud.dk