Erhvervs nyt

Nyt fra lægehuset i Morud

Mandag den 16/1 2006 starter der en ny læge, Martin Spange, i lægehuset.

I det følgende er der en kort præsentation af Martin Spange:

MARTIN SPANGE, født i 1972.
33 år, cand.med. i år 1999, speciallæge i almen medicin i 2005. Turnustid i Fyns amt. Speciallægeuddannet primært i Ribe amt. Erfaring i almen praksis gennem ca. 5 år i form af henholdsvis kortere- og længerevarende tilknytning til lægehuse under speciallægeuddannelsen samt lægevagtskørsel.

Privat: gift, 5 årig søn, sportsligt aktiv.
Fritidsinteresser: Familie og venner, natur, sport - især kajakroning.

Baggrunden for at Martin starter i lægehuset er, at vi ønsker en fast læge som kan vikariere ved orlov, ferie, efteruddannelse osv.

Han starter i uge 3 og 4 hvor han vil være til stede alle dagene i stedet for Peter Juel Hansen, som holder barselsorlov.

Efterfølgende vil han være til at møde i lægehuset ca. 2 dage om ugen, hvor man vil kunne bestille tider hos ham ligesom hos Peter Juel Hansen og Elsebeth Lindegaard.

Han glæder sig meget til at starte i lægehuset og vi håber, at der vil blive taget godt imod ham.
I øvrigt starter der en ny turnuslæge den 1/3 og hun skal være i lægehuset indtil den 1/9 2006.

Det var alt for denne gang.

Godt Nytår

Elsebeth Lindegaard og Peter Juel Hansen.
8.1.2006

Du finder lægehuset på adressen www.morud.dk/laegehuset


Tilbage 

Morud.dk - akivet

   Til toppen


Opdateret 02. januar 2012

webmaster@morud.dk