Erhvervs nyt

Nyt fra lægehuset i Morud

Lægehuset er godt i gang med undersøgelse for allergi og astma i form af priktest og lungefunktionsmåling (pusteprøve).
Vi laver priktest hver 3 måned - næste gang til oktober 2005.
Priktesten og pusteprøven foretages af vores sygeplejerske Charlotte, og hele undersøgelse tager ca. 30-45 min.
Man kan løbende bestille tid til undersøgelserne.

Peter og Elsebeth har i foråret 2005 deltaget i 3 store amtslige kurser vedrørende sidste nye indenfor behandling og undersøgelse af kræft, depression og demens.

Det næste år skal Peter og Charlotte deltage i et amtsligt kursus som handler om forebyggelse i almen praksis - det vil sige rygeophør - forhøjet kolesterol osv.

Der vil i den forbindelse komme i konsulent i lægehuset 2-3 gange i løbet af efteråret for at se hvordan vi griber disse sager an i lægehuset - så man vil måske møde denne person i forbindelse med en konsultation.

I efteråret starter vi også undervisning af medicinstuderende fra Odense Universitet ("kommende læger") som i perioder vil være tilstede i konsultationslokalet som en "flue på væggen" - men det er helt frivilligt om man ønsker at have en studerende i lokalet og man kan altid sige, at man kun ønsker at tale med lægen.

Elsebeth holder sommerferie i uge 31 og 32 og efterårsferie i uge 37.
Peter holder efterårsferie i uge 42.

Vores nuværende reservelæge Nina afslutter sit ophold i lægehuset den 31/8 og herefter starter en ny reservelæge som er en kvinde som skal være hos os indtil 1/3 2006.

Fredag den 2/9 lukker lægehuset klokken 12 på grund af kursus.

Helt aktuelt kan jeg oplyse at vi undersøgt det sidste nye vedrørende vaccinationer for Borrelia fra skovflåtbid i lokalområdet omkring Morud/Søndersø ved at kontakte Statens Serum Institut - her har vi fået oplyst at det ikke er nødvendigt med vaccinationer som forebyggelse for denne sygdom.

Hvis man alligevel ønsker vaccination skal man vaccineres 3 gange i løbet af 12 mdr. før man er fuldt dækket - dette kan bestilles hjem til lægehuset hvor vaccinationer kan foregå.

Det var alt for denne gang - nyt nyhedsbrev oktober 2005.

Med venlig hilsen
Peter Juel Hansen.

19.07.2005

Du finder lægehuset på adressen www.morud.dk/laegehuset


Tilbage 

Morud.dk - akivet

   Til toppen


Opdateret 02. januar 2012

webmaster@morud.dk