MI Ungdomsfodbold

Ungdomsfodbold indfører Børneattest

Ungdomsafdelingen i fodbold har indført, at alle trænere og ledere skal kunne fremvise en børneattest jf. § 36 i bekendtgørelsen for Det Centrale Kriminalregister.

Alle nuværende trænere og ledere kan i dag fremlægge attesten.

Børneattesten skal opdateres hvert 2. år, ligesom alle nye trænere og ledere fremover skal kunne fremvise attesten.

Ungdomsfodbolds hjemmeside.


Hvad er en Børneattest?

Børneattesten (også kaldet Pædofilattesten)  er at finde i paragraf 36 i Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregistret), som trådte i kraft den 1. april 2001.

Der er tale om et supplement til den private og offentlige straffeattest.

Den særlige pædofil-paragraf betyder, at alle - private som offentlige myndigheder og institutioner - kan kræve et specielt udtræk af kriminalregistret, der alene handler om overtrædelse af en lang række misbrugsparagraffer i straffeloven. For at få disse oplysninger kræves kun to ting. At personen giver sin tilladelse, og at vedkommende har direkte kontakt med børn under 15 år.

Bekendtgørelsen kan ses på Retsinfo

Jon B: Rasmussen
26.10.2003


Tilbage 

Morud.dk - akivet

   Til toppen


Opdateret 02. januar 2012

webmaster@morud.dk