|
Åbent hus på lokalarkivet |
Lørdag den 9. november holdt alle lokalarkiver i Danmark åbent hus med overskriften "Arkivernes dag".
Også Lokalhistorisk Arkiv for Søndersø kommune, som holder til på Havrehedskolen i Morud, holdt åbent. Der var mange besøgende, også mange som aldrig før havde været på arkivet. Og det er positivt, siger lederen af arkivet Jens Åge S. Petersen.
|
|
![]() En af arkivets flittige gæster har fundet et interessant billede frem |
Interessen for lokalhistorie er støt stigende og for de mange, som får lyst til at fordybe sig i slægtens, landsbyens eller gårdens historie er det naturligt at starte med et besøg på det lokale arkiv.
Arkivet dækker Søndersø kommune og dermed de gamle sogne, som fx. Vigerslev. Det drives af en forening, som blev stiftet i 1979. Formålet er at udbrede kendskabet til lokalhistoriske emner.
Du kan støtte det lokalhistoriske arbejde ved at melde dig ind i foreningen. Som medlem kan du deltage i foreningens arrangementer og du modtager gratis foreningens årsskrift.
Lige nu arbejder arkivet med årsskriftet for 2002. Hvert andet år er der et tema, og denne gang er det fattighuse og -gårde. Hvis du ligger inde med billeder og historier om fattighuse og/eller fattiggårde i Søndersø kommune, er du velkommen til at henvende dig til arkivet.
Årsskriftet for 2000 kan du finde på arkivets hjemmeside (se nedenfor). Årsskriftet for 2001 kommer på nettet omkrig årsskiftet. På Nordfynsweb (se nedenfor) kan du også finde mange uddrag fra de forskellige årgange af årsskiftet. Bl.a. er der 7 artikler fra Vigerslev.
Moruds hjemmeside og lokalarkivet forventer at starte et samarbejde i starten af 2003. Bl.a. vil arkivet levere en artikel om Morud og omegns historie til hjemmesiden. Også andre tiltag som "Månedens billede", med en historie om billedet, er på tegnebrættet.
Jon B. Rasmussen
10.11.2002
Henvisninger (åbner i nyt vindue):
Lokalhistorisk Forening og Arkiv for Søndersø kommune (Søndersø kommunes hjemmeside)
Historiefyn - portal til lokalhistorie på fyn
DANPA - Danmarks Nationale Privatarkivdatabase
Det Kulturhistoriske Centralregister
Historiske kort på nettet:
Digital Historical Maps (kræver en hurtig internetforbindelse hvis du vil undgå svartider). Klik på "Dannebrog", Vælg "Søg efter et kort".
Eksempel:
![]() Uddrag af Vigerslev sogn 1820 |
![]() Uddrag af Vigerslev sogn 1924 |
Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) (fx. kort over Vigerslev før og nu) Vælg "Mest til fritid", "Danmark før og nu".
Eksempel:
|
|
Morud.dk - akivet |
| Opdateret 02. januar 2012 |
|