
Morud tabte oprykningskamp - se billederne
Lørdag den 4.11, kl. 14.30 spillede Moruds bedste fodboldspillere den første af to oprykningskampe til Serie 1 mod DSIO fra Odense. Morud tabte 0-5 efter 0-1 i pausen.
Spillet var ikke imponerende, men 1. halvleg var jævnbyrdig og med gode chancer til begge hold.
2. halvleg blev nærmest en formsag for DSIO, som angrebsmæssigt var meget bedre end hjemmeholdet. Morud skal være meget heldig, hvis det skal lykkedes at indhente de 5 mål, i returkampen næste lørdag 11.11 i Odense.
Normalt er morud.dk først med de sidste nyheder. Det er vi ikke denne gang. Til gengæld er vi først med de bedste billeder.
Tak til fotograf Henrik Høy Karlsen, som har taget ikke mindre end 107 billeder fra kampen. Henrik stammer fra Morud, nu bosat i Viborg.
Du kan se alle billederne på hans hjemmeside. Klik her
Jon B. Rasmussen
7.11.2006
© Henrik Høy Karlsen. Billederne er bragt med tilladelse fra fotografen.
|
|
Morud.dk - akivet |
| Opdateret 02. januar 2012 |
|