Nyt fra Morud Idrætsforening

Motionscykelløb ved Langesø

Søndag den 2. september er der rig mulighed for at få motion og en god naturoplevelse i området omkring Langesø skoven.

Morud Idrætsforening – Cykling, også kaldet MIC, står som arrangør af motionscykelløbet.

MIC er en helt ny motionscykelklub for aktive cykelmotionister. Der har været stor tilgang til klubben, som har 120 medlemmer i ”spinning afdelingen” og ca. 40 voksne – og 16 børne- cykelmotionister, der træner på landevejen to gange om ugen.

For første gang nogensinde, arrangeres nu Langesøløbet i de skønne omgivelser omkring Langesø.

Man kan tilmelde sig tre distancer, så der er noget for enhver cyklist.

Familieruten på 26 km
Familieruten på 26 km køres i området lige omkring Langesø. Den er naturskøn, ikke for krævende og som sådan velegnet til alle familier, børn m.fl. Løbet for familiedeltagerne skydes i gang kl. 11.00.

Motionsruten på ca. 70 km
Alle løbsdeltagere kører familieruten, motionisterne kører ligeledes sløjfe to, som bl.a. også kommer over Vissenbjerg bakken og igennem Veflinge. Motions ruten på 70 km skydes i gang kl. 10.30.

Supermotionsruten på ca. 110 km
Supermotionisterne kører først igennem de første to sløjfer på 70 km og tager den sidste sløjfe på ca. 40 km som går igennem Korup, Ejlstrup, Væde m.m.
Super motionsruten skydes i gang kl. 10.00.

Langesøløbet afvikles samtidig med byens fest, Solsikkefesten. Der er således masser af aktiviteter for børn og voksne samtidig med løbet. Løbsdeltagerne får eksempelvis mulighed for at få et afsvalende bad i byens friluftsbad efter cykelløbet. Der er nemlig en gratis billet til Morud friluftsbad til alle Langesøløbets deltagere.

Se i øvrigt mere om Langesøløbet på www.mi-cykling.dk

 

20.8.2007


Tilbage 

Morud.dk - akivet

   Til toppen


Opdateret 02. januar 2012

webmaster@morud.dk