Gymnastikafdelingens
årlige gymnastiktur til Bernstorffsminde Efterskole
Så nærmer tiden sig til Gymnastikafdelingens årlige gymnastiktur til Bernstorffsminde Efterskole på Sydfyn, en tur som gymnasterne hvert eneste år snakker om allerede ved sæsonstarten i september, og som er blevet en tradition gennem efterhånden rigtig mange år.
På Bernstorffsminde er der de mest fantastiske redskaber til springgymnastik – hvor især de store gulvtrampoliner og den store springgrav er et stort hit blandt gymnasterne. Hvert eneste år bliver vi instruktører lige imponeret over børnenes glæde, begejstring og entusiasme – der bliver simpelthen sprunget i én uendelighed. Det eneste der næsten kan få børnene væk fra springhallen er tilbuddet om en tur i skolen svømmehal.
I år tager vi af sted med i alt 103 gymnaster – fra fredag til lørdag med 54 gymnaster fra 4. til og med 9. klasse, og fra lørdag til søndag med 49 gymnaster fra 2. og 3. klasse.
Vi instruktører er i fuld gang med at få de sidste detaljer på plads, så vi også i år kan få en forrygende gymnastiktur.
Håndboldherrerne gik efter guldet – og fik det! Vi går efter en forrygende gymnastiktur – og får det!
Pernille Bovtrup
27.1.2008
|
|
Morud.dk - akivet |
| Opdateret 02. januar 2012 |
|