Nyt fra Morud Idrætsforening

Kedelig oplevelse ved svømmebadet

Vi har haft en kedelig oplevelse på området omkring svømmebadet d.v.s. på fodbold- og krolfbanen. Før påske blev der kørt på knallerter i det våde græs og holdt fest på bålpladsen.
Det syn der mødte os var dybe kørespor i græsset, et stort antal tomme øldåser spredt over hele området samt diverse affald. På selve bålstedet var det smidt en bænk.

Vi er i gang med træningen og skal snart modtage fremmede hold i turneringen, hvorfor det er bekymrende, at banen ikke er i sædvanlig god stand.

Vi har ryddet op i roderiet denne gang, men den slags fester må ikke forekomme mere.
Vi har navne på to af deltagerne i "festen".

Dette er en APPEL til forældrene om at tale med deres børn og forklare dem, at dette ikke må gentage sig.

Svømmebadet - Fodboldafdelingen - Krolf/tennisafdelingen
22.4.2010


Tilbage 

Morud.dk - akivet

   Til toppen


Opdateret 02. juni 2010

webmaster@morud.dk