Nyt fra Morud Borgerforening

Hjælp os med at gøre Morud bedre

Morud Borgerforening har siden 1968 ydet en indsats for at fremme kulturelle og sociale arrangementer i byen.

Blandt de årlige tilbagevendende begivenheder er fastelavnsfesten på skolen, Skt. Hans arrangementet i Elledalen, Halloweenfesten på skolen og julestuen i byens forsamlingshus. Disse faste begivenheder er altid et tilløbsstykke og til stor glæde for både børn og voksne.

Derudover har Borgerforeningen arrangeret vælgermøder i forbindelse med kommunal- og folketingsvalg.
Morud Borgerforening har også været med i udvidelsen af den gamle Morud Børnehave, som nu hedder Kernehuset og ligger ved den nye udstykning i Æblehaven. Desuden har Borgerforeningen været en aktiv medspiller i oprettelsen af den nye Klub for 3. -6. klasse.

Morud Borgerforening modtager ingen form for tilskud og alt dette kan kun finde sted fordi en del af Moruds borgere hvert år betaler et husstandskontingent på 100,- kr. (50,- kr. for pensionister).

Vi vil gerne fortsætte med at gøre en indsat for byens borgere, men vi kan ikke gøre det uden jeres hjælp. Vi er altid åbne for nye tanker, ideer og ikke mindst friske mennesker som synes det er sjovt at være med hvor tingene sker.

På vores årlige generalforsamling er alle medlemmer meget velkomne til at møde op og komme med forslag til hvad der skal ske i Morud i fremtiden.

Så hvis du har en god ide, undrer dig over noget eller har noget på hjerte og du er medlem af Morud Borgerforening så mød op på generalforsamlingen den 30. oktober, kl. 19.00 i Langesøhallen.

Hvis du ikke er medlem af Morud Borgerforening kan du blive det Klik her.

Ønsker du flere oplysninger om Morud Borgerforening så Klik her

Bente Kærgaard
Formand

10.10.2007


Tilbage 

Morud.dk - akivet

   Til toppen


Opdateret 02. januar 2012

webmaster@morud.dk