|
Cykelklubben |
![]() "Cykelklubben"s årlige tur til Dallund, hvor vi hvert år i sæsonen glæder os over synet af den store flotte rhododendron, efter at have holdt pause ved søen overfor slottet. Foto: Else Knudsen |
Nyd Morud og omegn på cykel
"Cykelklubben" har nu eksisteret i ca. 15 år. Den startede med et lille sluttet selskab - en strikkeklub - 4 "piger" som fulgtes til gymnastik, og som - når sæsonen sluttede, manglede den ugentlige motion. Vi bestemte os til at cykle en tur i omegnen 1 gang om ugen. Efter et par år besluttede vi os for, at der var plads til mange flere på vores tur - for vi havde mange dejlige oplevelser - og de bliver jo som bekendt kun bedre af at blive delt med andre. Deltagerantallet varierer fra gang til gang og turenes længde varierer også fra ca. 10 til 20 km.
Vi mødes uden for foldboldklubhuset (Idrætsvej) om tirsdagen kl. 19.00 med luft i hjulene og lidt drikkelse i cykelkurven. Turen bliver sædvanligvis først planlagt når vi mødes, men der er altid nogen, der har en god idé til, hvilken rute vi skal køre.
Alle, som har lyst, er velkommen til at deltage. Der er ikke mødepligt. Det koster ikke noget at deltage. Vi er ikke nogen forening med bestyrelse osv. - Vi cykler bare derudaf - indtil sidst i august.
Velkommen til at være med.
Else Knudsen
23.07.2003
|
|
Morud.dk - akivet |
| Opdateret 02. januar 2012 |
|