Ny jagtforening

Veflinge - Vigerslev Jagtforening er navnet på den nye fælles forening, som blev etableret på en stiftende generalforsamling torsdag den 24. oktober 2002 kl. 19.00 i Langesøhallen. 

Det er nu planen, at den nye forening skal være på plads fra 1. januar 2003.

Bestyrelserne havde lagt op til et navn som var mere kendetegnende for området, end de gamle sogne navne, men der var ikke stor tilfredshed med bestyrelsernes kreativitet, så en hurtig afstemning viste at de gamle navne var de foretrukne.

Ud over navnet, så var der blandt de fremmødte medlemmer ikke de store indvindinger, så stiftelsen af den nye forening skete uden yderligere kommentarer. Efter generalforsamlingen blev der serveret gule ærter med diverse tilbehør.

Forud for fusionen havde en ordinær generalforsamling i Veflinge Sogns Jagtforening og  en ekstraordinær generalforsamling Vigerslev Sogns Jagtforening  besluttet, at de var klar til en fusion.

Du kan læse mere på Vigerslev Sogns Jagtforenings hjemmeside


Tilbage 

Morud.dk - akivet

   Til toppen


Opdateret 02. januar 2012

webmaster@morud.dk