|
Julehygge i Morud |
Julen kom til Morud - Borgerforeningen gentog succesen
For 3. år i træk arrangerede Morud Borgerforening julehygge i Morud. I år var det søndag den 28. november 2004, 1. søndag i advent.
Der var julestue i forsamlingshuset. Julemanden kom på besøg i byen og juletræerne blev tændt.
Der kunne købes julepynt, dekorationer, adventskranse, nisser, julekager, gløgg og æbleskiver m.m. Ved bålet solgtes juletræer, grønt m.v.
Kl. 15 var der Lucia-optog af Havrehedskolens kor.
Kl. 16 stimlede folk så op foran juletræerne og børnene kaldte julemanden frem. I år havde han 3 nissepiger med til at hjælpe sig. Julelysene blev tændt og der blev sunget en julesang.
Derefter løb alle børnene hen til julemandens hule hvor børnene stod flot på rad og række og en efter en hilste på julemanden og fik en godtepose.
Kl. 18 sluttede arrangement. Borgerforeningen kan se tilbage på endnu et flot arrangement, en ny tradition, der er kommet for at blive.
© November 2004 Mette Hjorth og Jon B. Rasmussen
Billederne kan frit hentes til privat brug. Hvis du godt kunne tænke dig et af billederne i en bedre kvalitet (højere opløsning), så kontakt webmaster.
|
|
Morud.dk - akivet |
| Opdateret 02. januar 2012 |
|