|
Julehygge i Morud |
Julen kom til Morud - Borgerforeningen gentog succesen
I gen i år arrangerede Morud Borgerforening julehygge i Morud. Det var søndag den 27. november 2005, 1. søndag i advent. En tradition, der startede for 3 år siden.
Der var julestue i forsamlingshuset. Julemanden kom på besøg i byen og juletræerne blev tændt.
Der kunne købes julepynt, dekorationer, adventskranse, nisser, julekager, gløgg og æbleskiver m.m. Ved bålet solgtes juletræer, grønt m.v.
Anne Birgitte Bjerre fortalte eventyr for børnene
Kl. 15 var der Lucia-optog af elever fra Havrehedskolen.
Kl. 16.30 stimlede folk så op foran juletræerne og børnene kaldte julemanden frem. Som sædvanlig havde han nissepiger med til at hjælpe sig. Julelysene blev tændt og der blev sunget en julesang.
Derefter løb alle børnene hen til julemandens hule hvor børnene stod flot på rad og række og en efter en hilste på julemanden og fik en godtepose.
Kl. 18 sluttede arrangement. Borgerforeningen kan se tilbage på endnu et flot arrangement.
© November 2005 Jon B. Rasmussen
Billederne kan frit hentes til privat brug. Hvis du godt kunne tænke dig et af billederne i en bedre kvalitet (højere opløsning), så kontakt webmaster.
|
|
Morud.dk - akivet |
| Opdateret 02. januar 2012 |
|