Jule-tamtam

Invitation til jule-tamtam i forsamlingshuset

Den første weekend i december, den 2.-3./12, hvor søndagen samtidig er første søndag i advent, bliver der juletravlt i Morud Forsamlingshus.

Lørdag aften kl. 18.00-1.00, inviterer forsamlingshuset for første gang til julefrokost med efterfølgende musik og dans. Både bestyrelsen for forsamlingshuset og værten arbejder gratis den aften, hvorfra overskuddet går til forbedringer af forsamlingshuset.

For 155 kroner pr. person - plus udgifter til drikkevarer - får man serveret det traditionelle danske julefrokost-bord.

De godt 100, som der er plads til, gør -  udover at få sig noget god mad på en hyggelig aften – også en god gerning for forsamlingshuset.

Søndag kl. 10-16 er der i lighed med sidste år julestue for hele familien i forsamlingshuset. Her vil  12 – fortrinsvis – lokale beboere både udstille og sælge ting, både juleting og gaveideer, som de har brugt de lange mørke vinter- og sommeraftner på at fremstille.

Som sidste år – hvor 400 mennesker gæstede julestuen - koster det ikke noget at komme ind. Og dem der dukker op, kan forfriske sig med æbleskiver, gløgg og andet julegodt.

Se forsamlingshusets hjemmeside og kalenderen her på www.morud.dk. 

Forsamlingshusets vært, Lars Jeppesen, kan træffes på telefon 65 96 48 58, hvor tilmelding til julefrokosten kan ske. 

Der vil senere blive annonceret om julearrangementerne i Områdeavisen

Til toppen af siden


Tilbage 

Morud.dk - akivet

   Til toppen


Opdateret 02. januar 2012

webmaster@morud.dk