Et eventyr |
Et Eventyr… som vedrører børnene i Morud
En del ting er sket siden vores brev blev sendt til Søndersø Kommune d. 8. december 2003 (Læs brevet her), og vi vil hermed gerne orientere jer om forløbet indtil nu.
Vores brev har udløst positive reaktioner - det gælder avisindlæggene i december 2003, men bestemt også i den øvrige korrespondance, vi har haft med politikerne. Brevet var optakten til en dialog-aften, som blev afholdt d. 25. februar 2004.
Til dette møde havde vi inviteret repræsentanter fra kommunalbestyrelsen og forvaltningen til en snak om børnepasningsproblemerne her i Morud. Viljen til at opføre en ny børnehave i Morud er absolut til stede, og netop dette anlægsbyggeri har i øjeblikket den højeste prioritet i Søndersø Kommune. Under forudsætning af at der ikke kommer et regeringsindgreb eller andre uforudsete hændelser i vejen, er forventningen derfor, at der kommer en ny børnehave med på budgettet for 2005. Så hvem véd… måske kan der indvies en ny børnehave i Morud i 2005 - svarende til 200-året for H.C. Andersens fødsel. Se, det kunne gå hen og blive et rigtigt eventyr.
Referatet fra vores møde kan læses i sin helhed her: Referat fra møde d. 25. februar 2004
Eventyr-hilsner fra
| Rikke Dons Forældrerepræsentant for dagplejen i Morud og formand for dagplejebestyrelsen |
Marianne Aarup Kristensen Bestyrelsesformand i Morud Børnehave |
Pia Skov Hansen Bestyrelsesformand i Adamsminde Børnehave |
18.03.2004
|
|
Morud.dk - akivet |
| Opdateret 02. januar 2012 |
|