Nyt forslag til lokalplan

LOKALPLAN NR. 96 Boligområde ved Frugthaven i Morud

Son følge af de mange indsigelser, der kom i foråret 2001 til lokalplanen for Frugthaven, har kommunen nu lavet et ny revideret forslag til lokalplan.

Derfor holdes der

Borgermøde
tirsdag den 12. marts 2002, kl. 19.00
på Havrehedskolen
i Morud.

På mødet vil forslaget blive gennemgået, og der bliver mulighed for spørgsmål.

Planen offentliggøres i 8 uger frem til den 9. april 2002 og kommunen skal have evt. indsigelser inden da.

Den vigtigste ændring består i, at der er lavet en vejtilslutning til Rugårdsvej og at udbygningen starter i denne ende. En af de store diskussionsemner, nemlig rundkørslen med tilslutning til Plantagevej, er der ikke ændret på. 

Du kan læse hele lokalplanforslaget på Søndersø kommunes hjemmeside her (OBS: Åbner i nyt vindue)

Klik for at se et større billedeHer er  planens hovedindhold:

Planen: Planen er enkel og klar. Med respekt for det eksisterende landskab, stedets skønhed og tidligere brug skabes en smuk iscenesættelse af det nye haveboligområde. "Bo i landskabet" er planens strategi, der integrerer boligområdets landsbyskala med det store, fine landskabsrum.

Rammen: Der skabes en meget enkel og klar form omkring hvert bofelt. Levende hegn af hvidtjørn tegner rammen om de enkelte felter og samler bebyggelsen til en helhed med en stærk og selvstændig identitet.

Landskabet: Ud mod det smukt kuperede terræn, skovbrynet og det øvrige landskab er de lange hegn af hvidtjørn et smukt og harmonisk element, der understreger landskabets former og bliver som ét med stedet.

Vejen: Frugthaven er en fin lille vej, der løber gennem det bugtende landskab og på smuk vis følger terrænets kurver. Den danner boligbebyggelsens rygrad og giver navn til stedet.

Boliger: Arealet mellem Morud og Morud Skov er optimalt udnyttet, så det bliver et attraktivt og velfungerende byområde af høj funktionel og arkitektonisk værdi. Planen indeholder ca. 130 boliger, grønne områder, institutioner og andre fællesfaciliteter. På langt sigt kan der ske en yderligere udbygning mod vest.

Etaper: Planen er særdeles etapevenlig og økonomisk. Etaperne kan etableres efter behov, hvilket gør planen robust overfor både konjunkturer og boligtrends.

Økologi: Økologiske hensyn er integreret og tilgodeset som en naturlig del af planen.

Til toppen af siden


Tilbage 

Morud.dk - akivet

   Til toppen


Opdateret 02. januar 2012

webmaster@morud.dk