Sportsnyt |
Morud-dreng til 2 Verdensmesterskaber i Sportsdans
Sune Hartmann & Liza Lebedeva repræsenterede lørdag den 02.08.03 Danmark ved ynglinge verdensmesterskabet i latin-amerikansk danse, som blev afholdt i Singapore.
Parret gjorde det så fremragende, at de dansede sig i finalen, og blev nr. 6, ud af 57 af verdens stærkeste ynglingepar.
Latinamerikanske danse er følgende: Samba, Cha-cha, Rumba, Pasodoble og Jive.
Liza er 16 ½ år og født i Moskva, men er pt. bosat i Odense. Liza går på gymnasiet i 2. G.
Sune er 18 år og er i lære som mekaniker hos Høgh Biler A/S.
Parret har kun danset sammen i ca. 15 mdr.
Sune begyndte at gå til dans hos Jette Nielsen i Morud forsamlingshus som 4-årig, hvor han dansede i ca. 6 år inden han flyttede til sin nuværende klub, "Odense Sportsdanser Forening" (OSF), Rugårdsvej 15A, Odense sammen med andre dansekammerater fra Havrehedskolen. De var på det tidspunkt 6 fra samme klasse, som dansede sammen.
Den 20 september 2003 skal Sune og Liza igen fighte for Danmark. De skal til Berlin og danse til Verdensmesterskabet i kombineret dans (10-dans), dvs. både 5 standard- og 5 latindanse.
I efteråret deltager de i den kendte "International"-turnering i England, "Grand-Slam" i Moskva og senere i "Dutch-Open" i Holland.
Du kan også læse om VM Youth i Singapore, på www.sportsdans.dk eller www.dancesport.org.sg
Jon B. Rasmussen
17.08.2003
|
|
Morud.dk - akivet |
| Opdateret 02. januar 2012 |
|