Erhvervsnyt

Nye og gamle ansigter i Dagli'Brugsen

Der er pr. 1. maj sket flere udskiftninger i Dagli-Brugsens personale, idet uddelerassistent Christian Pedersen er flyttet til en lignende stilling i Dagli'Brugsen i Brylle, mens Jimmi Jørgensen er stoppet.

Ny uddelerassistent er Jens Ole Pedersen, som kommer fra en lignende stilling i Superbrugsen i Albanigade i Odense. Desuden er Bente Pedersen vendt tilbage til sin tidligere arbejdsplads, hvor hun skal være kassemedarbejder med arbejdstid primært om eftermiddagen. Og til august ansættes desuden en lærling i Dagli'Brugsen.

Morudvinen præsenteres den 18. maj

Årets Morud Vin præsenteres torsdag den 18. maj kl. 19.30 ved et arrangement i Morud Forsamlingshus. Den nye vin kan købes i Dagl'Brugsen, og den er udstyret med en flot etiket med et kendt lokalt motiv, og der vil ved præsentationen være foredrag om "Morud gennem 100 år" v/Jens Aage Sandberg.

Så der er alle mulige gode grunde - også for ikke-medlemmer i Dagli'Brugsen - til at møde op i forsamlingshuset.
Gratis adgangskort kan hentes i butikken.

10.5.2006
LRS


Tilbage 

Morud.dk - akivet

   Til toppen


Opdateret 02. januar 2012

webmaster@morud.dk