|
Lokalnyt |
Børnehuset mangler legetøj!
Dagplejerne i Morud har fået den gamle børnehave på Dalvej til legestue. Den hedder nu Børnehuset Spiren.
De er rigtig glade for at have fået et fast samlingssted, men desværre er der ikke så meget legetøj til børnene.
Så er du/I ved at rydde op i børnenes legetøj og alligevel skal til at smide det ud, fordi dine børn er blevet for store til det, vil Børnehuset Spiren meget gerne modtage det.
Der kræves kun, at legetøjet er i en fornuftig stand, samt at det passer til aldersgruppen 0-3 år. Både indendørs og udendørs legetøj har interesse.
Legetøjet kan afleveres i Børnehuset Spiren, Dalvej (den gamle børnehave).
Børnehuset har åbent tirsdag kl. 7-16 og torsdag kl. 7-16, eller efter nærmere aftale med Vera Guldager, tlf. 65 96 48 39.
Jon B. Rasmussen
22.6.2006
|
|
Morud.dk - akivet |
| Opdateret 02. januar 2012 |
|