Lokal nyt

Nordfyns Motionsdag 2008 en succes

Arrangørerne af Nordfyns Motionsdag – Nordfyns Kommune – de lokaler afdelinger af Kræftens Bekæmpelse og Diabetesforeningen samt Frivilligcenter Nordfyn er godt tilfreds med afviklingen af arrangementet, som løb af stabelen i søndag d. 17. august på en dejlig lun solskinsdag, og blev Der var lagt op til, at enkeltpersoner, familier, grupper og hold kunne tilmelde sig forinden.

Det var der også en del , der gjorde - men andre så tiden an, og valgte at dukke op på dagen.
Da formanden for Kultur & Fritidsforvaltningen Kurt Christensen på Nordfyns Kommunes vegne havde budt velkommen og klippet snoren over til start, gik de mange fremmødte deltagere af sted enten på den 5 km lange tur eller som de fleste gjorde på 7,5, km.

Dog kunne man også starte på turen senere , og i alt sendte arrangørerne ca. 150 deltagere af sted. Efter turen og udlevering af et diplom, var der mulighed for at besøge Nordfyns Kommunes stand , hvor man kunne målt sit BMI tal og taljemål og blive vejledt i sund kost og betydningen af det.

Diabetesforeningen tilbød måling af blodsukkertal og gav vejledning i diabeteskost, og hos de lokale repræsentanter fra Kræftens Bekæmpelse, var der her mulighed for at få pjecer og en snak.
Ved de mange borde/bænkesæt slog deltagerne herefter ned, og forsynede sig med forfriskninger og nød det dejlige vejr og det smukke område ved Friluftsbadet. Her var der mulighed for en dukkert, men det var ingen af motionisterne der benyttede sig af.

Der var stillet pokaloverrækkelse i udsigt til det største tilmeldte hold, og der var skarp konkurrence imellem Nordfyns Folkehøjskole og Morud Krolf. Det blev Morud Krolf, der stillede med 18 deltagere, som blev modtoger af pokalen!

Arrangørerne havde bestilt GØGLERVOGNEN til at underholde, og det gjorde de også i fulde drag – deltagerne sang ,vuggede og klappede med til alle de dejlige melodier. Den gule Gøglervogn med de hvide små vinduer og parasollerne på terrassen gjorde sig flot med skoven som baggrund.

Efter over en times underholdning begyndte deltagerne så småt at tage hjem – dog tog medlemmer af Morud Krolf og andre interesserede sig en omgang krolf!

Det fortæller Merry Møller Hansen fra FrivilligcenterNordfyn, som er med i Arbejdsgruppen af Nordfyns Motionsdag.

Du kan se flere billeder på FrivilligcenterNordfyn's hjemmeside: Klik her

Jon Bøgelund Rasmussen
22.8.2008


Tilbage 

Morud.dk - akivet

   Til toppen


Opdateret 02. januar 2012

webmaster@morud.dk