|
Nyt Fra Morud |
Gang- og cykeltunnel under Søndersøvej
Det går så stærkt med at få solgt byggegrunde i de nye udstykninger i Æblehaven og Frugthaven, at kommunen allerede i august, lige efter sommerferien, går i gang med at etablere den planlagte cykel- og gangtunnel samt tilhørende sti, som skal gøre færdselen sikker for de bløde trafikanter fra området under Søndersøvej og ned til bymidten. Pengene er bevilget, og arbejdet ventes afsluttet med udgangen af september.
Der er i det hele taget god gang i trafikarbejderne i Morud for tiden.
Rugårdsvej mod øst igennem skoven er ved at blive udstyret med cykelstier i begge sider, på Søndersøvej ned mod Vissenbjerg er elselskabet ved at nedgrave kabler, og om kort tid vil der både blive etableret en rundkørel på Rugårdsvej ved Æblehaven, ligesom Rugårdsvej fra den nuværende rundkørsel ved Shell og ned forbi Havrehedskolen og til byskiltet også skal have ny asfaltbelægning i løbet af efteråret.
LRS
5.07.2004
|
|
Morud.dk - akivet |
| Opdateret 02. januar 2012 |
|