Lokalt

Lokalsamfundenes fælles stemme
Der sker meget i landdistrikterne for tiden, og det er om at holde tungen lige i munden, hvis man skal holde rede på puljer, initiativer og muligheder.

Derfor opfordrer vi de nordfynske lokalråd og borgerforeninger til at gå sammen i et fælles landdistriktsråd, der kan være vores fælles stemme i anliggender, der vedrører forholdene i lokalsamfundene.

Et landdistriktsråd kan f.eks. skaffe midler til projekter i området, koordinere fælles aktiviteter og ønsker, være fælles talerør i forhold til kommunen, regionen mm.

Stiftende generalforsamling i Nordfyns Landdistriktsråd
Tirsdag den 19. juni 2007 inviterer Morud Lokalråd, Skovby Sogneforening og Borgerforeningen Nordfyns Unge 20-80 til stiftende generalforsamling på Kongslundskolen i Skovby.

Du kan læse forslag til vedtægterne Klik her

Hvad er forskellen på landdistriktsråd og Lokal Aktionsgruppe (LAG)? læs mere Klik her

Tid og sted:

Tirsdag den 19. juni 2007 kl. 19.30.
Kongslundskolen, Middelfartvej 8, Skovby,
5400 Bogense.

På den stiftende generalforsamling skal der vedtages vedtægter og vælges bestyrelse.

For yderligere oplysninger kan du kontakte Kristian Kyed: 20 70 42 30

Forslag til vedtægterne, kan også fås hos Hanne Bille, Nordfyns Kommune, Erhverv og Fritid, hab@nordfynskommune.dk tlf. 64 82 80 97

Har du ændringsforslag til vedtægterne, kan du sende dem til Hanne Bille, Nordfyns Kommune, Erhverv og Fritid, hab@nordfynskommune.dk.

Jon Bøgelund Rasmussen
11. juni 2007


Tilbage 

Morud.dk - akivet

   Til toppen


Opdateret 02. januar 2012

webmaster@morud.dk