Lokalt

Naturvandring med EU-debat

Min yndlingsplet i Danmark - og min vision for Europa
søndag den 20. maj kl. 13.00 – 15.30

Dan Jørgensen medlem af EU-parlamentet for Socialdemokraterne viser sin yndlingsplet i Danmark, Langesø på Fyn. Og debatterer sin vision for Europa med Hanne Dahl fra JuniBevægelsen.

Den politiske debat hører traditionelt hjemme i mødelokalerne. Vi vil trække den ud i det fri - kombinere den med motion og naturoplevelse, så hele familien kan deltage.

Langesø ligger ved Morud 15 km. vest for Odense, ved afkørsel 54 fra motorvejen. Kørselsvejledning følger ved tilmelding.

Vi mødes på parkeringspladsen ved Langesø Slot kl. 13.00, og starter med, at gå rundt om søen (ca. 3 km.) hvor Dan Jørgensen fortæller hvorfor det er hans yndlingsplet. Tidligere skovrider Finn Jacobsen fortæller om stedets historie.

Herefter slår vi os ned ved Douglas-huset og debatterer EU, mens vi kan nyde en kop kaffe. Vi forventer at slutte kl. 15.30.

Det er gratis at deltage. Kaffe m.v. kan købes i Douglas-huset.

Tilmelding på hjemmesiden www.deo.dk

Arrangør: Oplysningsforbundet Demokrati i Europa i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening – Nordfyn.

19. april 2007


Tilbage 

Morud.dk - akivet

   Til toppen


Opdateret 02. januar 2012

webmaster@morud.dk