Veflinge - Vigerslev Jagtforening
Veflinge - Vigerslev Jagtforening ]

Bliv medlem af Danmarks Jægerforbund - klik på INDMELDELSE nederst på siden

Aktiviteter
Nyheder
Bestyrelse
Skydebane
Riffelbane
Medlemstilbud
Information
Fotoalbum
Jagtlinks
Resultater
Historie

 

Svensk jagttegn

Det er nu blevet muligt at betale sit svenske jagttegn via internettet, og hvis du til efteråret skal på jagt i Sverige, så kan du med fordel benytte dig af dette link - KLIK Her

Bukketræf 2010

Morten Winther i Himmelstrup lagde igen lokaler til bukketræffet i 2010, og på trods af et regnfuldt vejr, så var der mødt en del mennesker op til morgenmad. Derimod var der igen kun 1 buk på paraden, og i år var det Kaj Rosengaard's svigersøn Lars Cordi der havde været heldig / dygtig, og han modtog præmie for flotteste og største buk der var sponsoreret af Tommerup Jagt og Fiskeri.

Kæmpe hjort

Lars Malver bruger ikke al sin tid på at arrangere jagter for andre, da han også selv kan unde sig en tur, og her er resultatet af en tur her i januar 2010 (Tillykke Lars):

Malver jagtrejser

I Himmelstrup bor vores lokale schweiss hundefører Lars Malver og han driver jagtrejse bureauet "Malver Jagtrejser". På vores forside har vi gennem det seneste år haft et link til hans hjemmeside:

Du har mulighed for at følge de tilbud som han har på jagt rejser, og det kan du gøre ved at tilmelde dig hans nyhedsbrev - klik her. 

Hvis du vil på bukkejagt fra den 1. maj 2010 så - klik her  <== Opdateret link

Flere bukke fra Sverige

Vores lokale formand Per Bo Sørensen holdt sig heller ikke tilbage, da han var på bukkejagt i Sverige, hvor han skød denne flotte seksender. Desuden skød en jagt kammerat en parykrå - ja det viste sig at den formodede parykbuk var en rå.

I modsætning til tidligere år, så skud de så mange bukke, at de tog hjem 1 dag før beregnet, og det var alle bukke (og rå) af en god kvalitet. Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.

 

 

 

Kæmpe buk skudt i Sverige

Som gennem de sidste rigtig mange år, så drog Flemming Møllgaard sammen med 3 jagtkammerater til Sverige for at deltage i bukkepremieren den 16. august. De første 2 dage havde 2 af kammeraterne skudt et par "mindre" bukke, men tidlig tirsdag morgen kom chancen til Flemming, og den forpassede han ikke. Se blot her hvilken buk han fik med hjem:

Længden på stængerne er 32 cm og bukken vejede 24 kg brækket. Tillykke (selvom vi nok skal høre om den buk meget længe).

Det er ikke fordi Flemming ikke har skudt store bukke før, for vi har tidligere bragt billederne af en af de hjemlige bukke, hvor en af dem kan ses på nedenstående billeder. Desuden har Flemming skudt en buk på samme terræn i Sverige, som blev målt til 108,8 point, men Flemming mener selv den seneste buk fra Sverige er omkring dobbelt så stor.

Klik på billederne, hvis du tør se dem i fuld størrelse.

Forbunds Mesterskab i Jagthorn 2009

På Rugaard gods stod Veflinge-Vigerslev Jagtforening den 06.06.2009 for den praktiske del af arrangementet ifm. Forbunds Mesterskabet i Jagthorn 2009. Det blev en dejlig dag, hvor jagtforeningens bestyrelse, suppleanter og udvalgte medlemmer fik arrangementet til at forløbe gnidningsløst. Godset havde stillet sin have og de omkring liggende arealer til rådighed, som sammen med vejret gav en perfekt ramme om mesterskaberne. 

Succes'en kan tilskrives en formidabel planlægning af Carsten Hansen og Morten Madsen, der har arbejdet på arrangementet gennem det  år der er gået siden Forbunds Mesterskabet i 2008. Nu, hvor alt er vel overstået, så kan de med glæde se tilbage på begivenheden, og genopleve det gennem de mange billeder fra hele mesterskabet, som er her:

FM Jagthorn 2009

Bukketræf 2009

Der var igen  bukketræf hos Morten Winther i Himmelstrup, og antallet af deltagere var i år fordoblet til ca. 30. Derimod var der stadig kun 1 buk på paraden, men hverken det ringe udbytte eller regnvejret havde indvirkning på den gode stemning. Kaj Rosengaard der fyldte 60 den 15.05 havde endda fundet vej, sammen med svigersøn og børnebørn. Præmie for flotteste og største buk var sponsoreret af Tommerup Jagt og Fiskeri.

 

Rævejagt 2009

Den gamle kendte form for forenings rævejagt er der ikke tilslutning til, hvor vi i 2008 var nødsaget til at aflyse pga. manglende tilmelding. Selvom det er mærkeligt, at en forening med over 200 medlemmer ikke kan samle 20 til en rævejagt i januar, så har det ikke forhindret Faunaudvalget i fortsat at arrangere rævejagter, men nu er deltagerskaren meget reduceret. Lørdag den 17. januar 2009 var 3 fra bestyrelsen mødt op ved Veflinge Hallen, hvor Hans Chr. Nielsen fra Bogense velvilligt havde stillet 3 hunde og mange af "sine" rævegrave til vores rådighed for en enkelt dag. 
For at gøre historien kort, så var vi heldige at træffe en ræv hjemme i en af gravene, og den "lod" vi Hans skyde selv. Hans hund skulle lige checke om arbejdet var gjort godt, og det var det.

Bukketræf 2008

Ved årets bukketræf hos Morten Winther i Himmelstrup, var der i år 16 deltagere, altså 1 mere end sidste år. Derimod var der tilbagegang i antallet af bukke, da der kun var 1 buk på paraden. Det var endda værten Morten Winther, der havde taget sig tid til at være på bukkejagt, i stedet for at lave kaffe. Til gengæld var det et let job for dommeren Lars Møllegård, der uden megen betænkningstid kunne give Morten Winther en præmie for flotteste og største buk. Præmierne var sponsoreret af Tommerup Jagt og Fiskeri. Han burde også have haft en præmie for et godt arrangement og flot vejr.

 

Lokal jæger nedlægger stor bjørn i Sverige

Karl Erik Dyrendahl fra  Andebølle / Vissenbjerg har nedlagt en stor bjørn, og nedenstående artikel har været i det svenske dagblad "Härjedalen":

Dansk jägare premiärsköt stor björnhona
YTTERBERG LT
Den danske jägaren Carl-Erik Durendal från Vissenbjerg är själaglad. I tisdags såg han för första gången ett vilt djur, en björnhona. Han behövde ett skott på cirka 60 meters avstånd. Sedan var björnen fälld.

Björnfällningen av den cirka tio år gamla björnhonan utan ungar ägde rum vid Björnåsen, nordöst om Ytterberg. Durendal ingår i den grupp på ett drygt 20-tal danska jägare som för tillfället är i Härjedalen och jagar vilt. Hobbybolaget Swedish hunting i Sveg har bjudit upp dem. Det var fjärde gången Durendal besökte Härjedalen, han har aldrig sett ett vilt djur. Plötsligt stod björnen där.
   Fyra jägare är ute i skogarna kring Björnåsen för att spana efter björn.
   – Björnköttet ska besiktigas på ett slakteri i Ånge, berättar Kirsten Hermannsen som driver Swedish hunting med sin man Bent-Ole Johnsen. Jägaren tar med sig skinnet och björnhuvudet.
   Det var inte helt lätt att transportera den uppskattningsvis 150 kilo tunga björnen ur det otillgängliga skogsområdet.
   – Fyra män och jag drog ut den på en plastpulka till en eldragare, det tog tre timmar innan den fördes till ett fordon med släp.
   Enligt länsstyrelsens besiktningsman Magnus Kristofersson var björnhonan väldigt stor och fin.
   – Jag listar att den ligger i översiktet i storlek av de björnar som jag har sett. Om det är en rekordvikt vet jag inte, det vet vi å köttet har vägts.
   Vid lunchtid i onsdags återstod av kvoten på 20 björnar sex stycken att fälla.

SE det selv på Se billede på www.svenskjagt.com

Bukketræf 2007

Ved bukketræffet hos "Frandsen" i Rue var der i 2007 igen lidt tilbagegang, da kun 15 jægere deltog. Blandt de fremmødte var der til gengæld en del der havde set en buk, og på trods af de færre fremmødte var der alligevel 2 bukke på paraden som sidste år. Efter en nøje vurdering fra dommerne, så fik Svend Poulsen en præmie for den største buk og Flemming Møllgaard for den flotteste buk. Præmierne var sponsoreret af S. H. Jagt i Tommerup.

 

Riffelindskydning

Søndag den 29.04.2007 blev der afholdt riffelindskydning på langesøbanen, og bestyrelsen havde lagt op til det helt stor, med salg af både pølser og øl. Vejret var også med os, og de 29 jægere der mødte frem fik rig mulighed for at få riflen indskudt. Her er nogle billeder fra dagen, som er taget af Erik Geisler.
 

Vildsvin

Alle jægere kender en eller har hørt om en der i Sverige eller Polen har skudt et vildsvin der var så stort, at der måtte flere mand til at slæbe det. Nu er det lidt småt med billeder af disse store vildsvin, men endelig er redaktionen kommet i besiddelse af et billede med et rigtigt stort vildsvin. Dette svin er ikke skudt i Polen eller Sverige, men derimod i Australien. Det forlyder, at de i området gennem en tid havde mistet nogle af deres jagthunde, og nu er de klar over, hvad der er sket med med.   

Hvis du har billeder af store vildsvin, så venligst send dem til os på jagt@fritid.tele.dk, og de vil komme på nettet.

Malvers Jagtrejser

Vores lokale schweisshunde mand Lars Malver, Elverodvej 57, 5462 Morud har taget initiativ til at starte et jagtrejse firma, som har specialiseret sig i jagtrejser til Polen og Namibia. Du kan selv danne dig et intryk af de tilbud som Lars har, og alt dette kan du se på hans flotte hjemmeside på adressen: www.malverjagtrejser.dk

Paryk buk nedlagt i Vigerslev

Torsdag den 25.05.2006 blev der nedlagt en paryk buk i Vigerslev af Per Bo Hansen. Den sjældne buk havde han set på terrænet gennem den sidste måned, hvor den kun flyttede sig begrænset under mark arbejdet. Bukken blev også observeret på terrænet sidste år, hvor den havde en "almindelig" opsats, der dog var meget asymetrisk. Her kan du se billeder at den usædvanlige buk og den heldige jæger:

Bukketræf 2006

Bukketræffet hos "Frandsen" i Rue blev i 2006 kun besøgt af ca. 20 fremmødte jægere, og blandt de fremmødte var der kun få der havde set en buk. Helt frem til få minutter i kl. 10 var det kun Lars Kærsgård Hansen fra Farstrup der havde leveret en buk, men så kom Brian Andersen fra Himmelstrup heldigvis også med en buk. Efter en kort vurdering fra dommeren, så fik Lars en præmie for den største buk og Brian for den flotteste buk. Præmierne var sponsoreret af S. H. Jagt i Tommerup.

Uro i Jægerforbundet

Som du måske har hørt, så er der en debat omkring den måde hovedbestyrelsen og repræsentantskabet i Jægerforbundet har administreret på. Som en del af denne debat er der mange spørgsmål til regnskabet i Danmarks Jægerforbund, og du kan se hoved tallene i ÅRSRAPPORT 2004

I vores lokalforening er vi ikke bekendt med fakta omkring den megen uro, men da det gælder vores forening og derved også vores midler, så vil vi hermed give adgang til forskellige grene af den løbende debat:

Medlemsflugt Anklage fra den bortviste økonomimedarbejder  NY!!!
Jagt og mundkurv    Ballade i bestyrelsen 
Jægerforbundets årsregnskab Direktør i Jægerforbundet: Tillid til Jægerforbundet er ikke i top
Jagt på Jægerforbundets regning Jægerformand holder fanen lavt
Pumpede jægerne for en million Regionsformand: Vi har intet modtaget
Jagtlig efteruddannelse Alligevel er der regioner der har holdt medlemsbetalt jagt
Manglende redegørelse og DJ økonomi Netnatur versus DJ

Bukketræf 2005

Bukketræffet hos "Frandsen" i Rue blev i 2005 besøgt af ca. 30 fremmødte jægere, men de fleste jægere kunne kun fortælle om en kold blæsende morgen. For da dommerne kl. 10.30 skulle kåre den største og den flotteste buk, var der kun kommet 3 bukke på paraden. Der var præmie til Morten Winther for den største buk og til

Jagtforum oprettet den 05.04.2005

Jagtforeningens WEB-side er indtil nu kun blevet brugt til information, men forsøger vi med et debatforum hvor der i første omgang er oprettet flg. diskussions grupper:

  1. Jagt generelt - Emner der er relateret til jagt i almindelighed, både landjagt og strandjagt

  2. Jagt tilbud - Mangler du en jagt plads eller har du en ledig plads, så er der mulighed for match her

  3. Jagtartikler - Drøftelse af diverse artikler der anvendes i forbindelse med jagt.

  4. Jagthunde - Forum til drøftelse af jagthunde, dressur, avl og jagtegnethed

Hvis du netop mangler en gruppe i dette forum for få drøftet dit interesse område indenfor jagt, så send dit forslag til jagt@manet.dk 

Det nye forum kan tilgåes fra forsiden eller gennem denne adresse www.fonager.dk/forum/forum.asp?master_id=10755

 

Kokke jagt på Egebjerggård

Rapport fra vores vindere af kokke jagten på generalforsamlingen april 2004: 

" Vinderne af de 2 jagter på Egebjerggaard Kurt Gregersen og undertegnede som blev vundet i lotteriet på V.V ´s generalforsamling 2004 var søndag d 18 december på kokkejagt arrangeret af Grindløse & omegns jagtforening. 

Til arrangementet var foruden jægere inviteret Dansk Kennelklub repræsenteret ved retrievere samt spaniels som i dagens anledning skulle afholde prøve i den drivende disciplin, hvilket er en nyskabelse kun set praktiseret én gang tidligere i Danmark !.

Vi var derved et meget stort antal drivere på jagten, da man havde valgt at halvdelen af skytterne som vanligt gik med igennem. Ifølge skytte Axel Christensen var jagten afviklet tilfredsstillende trods det store opbud som vanskeliggjorde afviklingen af jagten, resultatet af indsatsen var dog trods alt mange fugle i luften !

Jagten blev desuden afviklet i fremragende december jagtvejr, blå himmel, frisk kold vind og kun en lille byge, så det var rart at indtage frokosten i den varme jagtstue !

På paraden lå der 100 fugle som var af meget fin kvalitet!

Med venlige Jægerhilsner

Erik B. Geisler "

Formanden har 25 års jubilæum

Frands M. Frandsen kunne mandag den 19.07.2004 fejre sit 25 års jubilæum som formand for Veflinge - Vigerslev jagtforening, dog med de fleste år som formand for den fusionerede Vigerslev Sogns Jagtforening. Senere i år kan Frands fejre 35 års jubilæum i bestyrelsen. I dagens anledning havde han inviteret til et udvidet bestyrelsesmøde i hjemmet, hvor de senest afgåede bestyrelses medlemmer også var inviteret. Efter et kortere bestyrelsesmøde inviterede Frands på en flot anretning. Bestyrelsen havde valgt at markere dagen ved at udnævne Frands M Frandsen til æresmedlem af foreningen, men han lovede at det ikke er enden på hans aktive del af bestyrelses arbejdet i foreningen.

Bukketræf 2004

Bukketræffet hos "Frandsen" i Rue blev i 2004 besøgt af ca. 25 fremmødte jægere, men de fleste jægere kom til bukketræf uden en buk. For da dommerne kl. 10 skulle kåre den største og den flotteste buk, var der kun kommet 2 bukke på paraden. Der var præmie til Martin From for den største buk og til Hans Carl for den flotteste buk. Præmierne var sponsoreret af S. H. Jagt i Tommerup.

Fasanjagt på Ålholm

Veflinge Vigerslev Jagtforening havde i lighed med sidste år arrangeret en fasan jagt på Ålholm gods på Lolland, og der var 30 tilmeldte jægere med på turen. Det var en en flot dag hvor vejret gav en god ramme omkring jagten, og her kan du se nogle billeder fra turen:

 

Havjagt fra Bogense

Jagtforeningen har fået oplyst muligheden om havjagt med M/S Castor af Bogense, hvor 7 timer på havet ud for Nordfyn koster 350,- kr incl. morgenmad pr. person ved minimum 15 personer. Der er plads til 29 passagerer, hvor de 15 kan skyde ad gangen efter skippers anvisninger. (Tilbydes ikke mere)

Præmieskydning    

Præmieskydningen på NFC onsdag den 06.08.2003 havde en rimelig deltagelse, og der blev præsteret særdeles flot skydning, hvilket du ved selvsyn kan se under Resultater. Pokalvinderne kan se se på dette billede:

Vildtopskrifter

Som en optakt til jagtsæsonen 2003 vil vi komme med inspiration til hvordan det nedlagte vildt kan tilberedes. Så hvis du har lyst til at prøve en ny opskrift på f.eks. rådyr, kan du her få over 60 forskellige opskrifter, hvor dyrekød indgår. Men du kan også finde mange opskrifter med agerhøne, and, fasan osv. på adressen:  

Bukketræf 2003

Traditionen med bukketræf hos "Frandsen" i Rue blev holdt i hævd, og ca. 25 fremmødte valgte at dele deres erfaringer med lidelsesfæller. I 2003 kom der færre jægere til bukketræf, men der kom til gengæld flere bukke. Da dommerne kl. 10 skulle kåre den største og den flotteste buk, var der kommet 6 bukke på paraden. Der var præmie til Joakim Skovgaard Larsen for den største buk og til Jørgen Buthler for den flotteste buk. Præmierne var sponsoreret af S. H. Jagt i Tommerup.

 

 

Riffelindskydning i Nr. Esterbølle

Søndag den 4. maj var der riffelindskydning på Nr. Esterbølle banen, hvor der var mulighed for at indskyde riflerne inden bukkejagten, og som noget nyt var der også mulighed for mærkeskydning. Der var 30 riffeljægere der tog imod tilbudet, men der var plads til mange flere, hvilket billederne fra banen kan bekræfte.

 

Generalforsamling 2003

Fredag den 25. april blev der afholdt første ordinære generalforsamling i Veflinge - Vigerslev Jagtforening, hvor der deltog ca. 50 medlemmer i aftenens arrangement. Formanden beretning og kasserens regnskab blev godkendt med applaus. Den nye forening sagde farvel til 3 gamle bestyrelsesmedlemmer, Birger Weinholdt, Viggo Nielsen og Jørgen "Lillebror" Nielsen, mens Per Bo Sørensen blev nyt bestyrelsesmedlem, hvorefter der er 14 medlemmer i bestyrelsen. Bestyrelsen konstitueres på bestyrelsesmøde onsdag den 30. april 2003.

Rundet 2000 besøgende

Moruds hjemmeside er i februar blevet hædret som bedste landsby hjemmeside, og det har måske smittet lidt af på jagtforeningens hjemmeside, for vi har den 09. marts 2003 rundet 2000 besøgende på hjemmesiden siden starten den 15. april 2001. Samtidig skal der lyde en tak til folkene bag Morud hjemmeside, som gør det muligt at vi kan anvende denne informationskilde til vores medlemmer. Endnu en gang vil vi fra jagtforeningens side opfordre alle til at komme med forslag til forbedringer, som du evt. kan sende via e-mail (se adressen nederst på siden).

Rævejagt i Veflinge og omegn

Den nye sammenlagte Veflinge - Vigerslev Jagtforening viderefører mange af de gode traditioner fra de gamle foreninger, og en af dem er rævejagten i Veflinge. Lørdag den 25. januar kl. 09.00 var der fremmødt 25 jægere til den første rævejagt i den nye forenings regi.  Om det er sammenlægningen af de 2 foreninger eller det var vejret der var årsagen kan ikke siges, men der blev skudt en ræv af Poul Erik Hermansen. Efter jagten havde Morten Madsen og Villy Pedersen overtalt konerne til at lave gule ærter i Veflinge Forsamlingshus, og det er ikke sidste gang de får lov til det.

 

Rævejagt i Rue Mose og Margård Skov

Rævejagten i Rue Mose og Margård Skov søndag den 19. januar 2003 foregik igen i et samarbejde med Nordfyns Jagtforening, og i år var der på trods af en ny storforening kun 20 fremmødte jægere. Selve jagten blev afviklet uden problemer for hverken jægere eller ræve, så ingen ræve på paraden. Men vi kunne alle nyde den flotte natur omkring Rue og Margård. Efter jagten var der som i de tidligere år dækket op i storstuen på Rue Hedegård, hvor der blev serveret gule ærter af fruen med hjælpere - hermed endnu en tak for det.

Veflinge - Vigerslev Jagtforening

Så er den stiftende generalforsamling overstået og den nye fælles forening er etableret under navnet:
Veflinge - Vigerslev Jagtforening.
Bestyrelserne havde lagt op til et navn som var mere kendetegnende for området, end de gamle sogne navne, men der var ikke stor tilfredshed med bestyrelsernes kreativitet, så en hurtig afstemning viste at de gamle navne var de foretrukne. 
Ud over navnet, så var der blandt de fremmødte medlemmer ikke de store indvindinger, så stiftelsen af den nye forening skete uden yderligere kommentarer. Efter generalforsamlingen blev der serveret gule ærter med diverse tilbehør.

Stiftende Generalforsamling

Der er indkaldt til stiftende generalforsamling til etablering af den nye fælles jagtforening torsdag den  24. oktober 2002 kl. 19.00 i Langesøhallens  mødelokaler, hvor alle medlemmer af Vigerslev og Veflinge Sogns Jagtforeninger er inviteret pr. brev. De to gamle bestyrelser har foreslået at den nye fortsættende forening bliver navngivet: 
Veflinge - Langesøegnens jagtforeningen

Efter den stiftende generalforsamling serveres der gule ærter og der er lodtrækning om jagter i efteråret 2003.
Alle medlemmer er velkomne, men det er kun medlemmer, hvis medlemskort der begynder med 2230 eller 2231 der kan stemme.
Af hensyn til spisningen skal der ske tilmelding senest den 20.10.2002 på tlf. 65964049 eller tlf. 65964655. 

Fusionen tog også det næste skridt

Den ordinære generalforsamling i Veflinge Sogns Jagtforening besluttede, at de var klar til en fusion med  Vigerslev Sogns Jagtforening, og hermed er det forberedende arbejde på plads.  Det er nu planen, at den nye forening skal være på plads fra 1. januar 2003.

Fusionen et skridt nærmere

Den ekstraordinær generalforsamling torsdag den  29. august 2002 kl. 19.30 i Langesøhallens  mødelokaler forløb roligt, hvor der efter formandens oplæg var en god debat omkring en mulig fusion med Veflinge Sogns Jagtforening. Da alle spørgsmål var drøftet, blev det tid for afsteming, og af de 20 fremmødte var der 19 stemmeberettigede. Resultatet blev 18 ja stemmer for en fusion og 1 nej stemme. Hermed er Vigerslev Sogns Jagtforening klar til en fusion med  med Veflinge Sogns Jagtforening og nu skal Veflinges medlemmer tage stilling på deres generalforsamlingen den 03. september.

Ekstraordinær generalforsamling

Der er indkaldt til ekstraordinær generalforsamling torsdag den  29. august 2002 kl. 19.30 i Langesøhallens  mødelokaler. Generalforsamlingens formål er at tage stilling til sammenlægning mellem de to nabojagtforeninger Veflinge Sogns Jagtforening og Vigerslev Sogns Jagtforening fra januar 2003.
Efter den ekstraordinære generalforsamlingen serveres der kaffe / the med brød, hvortil det er nødvendigt med en tilmelding senest mandag den 26. august kl. 18.00 på tlf. 65964049.
Alle medlemmer er velkomne, men kun medlemmer hvis medlemskort starter med nr. 2231 har stemmeret.  

Rundet 1000 besøgende

Den 25. juli 2002 rundede vi 1000 besøgende på hjemmesiden siden starten den 15. april 2001, altså ikke et imponerende besøgstal, men alligevel et udtryk for en vis interesse og forhåbentlig også en nytteværdi. Hvis du har forslag til forbedringer, så skriv straks til os (se adressen nederst på siden).

 

 

 Siden er opdateret: 18. juli 2010.

Ved spørgsmål så kontakt jagt@fritid.tele.dk. 

 Denne side hører under www.morud.dk