Kristoffer Andersen er blandt Danmarks allerførste lærlinge i tækkemandsfaget.
i Område Avisen Nordfyn uge 9, 2001
Job på toppen
En af landets første tækkemandslærlinge er ansat i firma på Nordfyn.
Kristoffer Andersen er blandt Danmarks allerførste lærlinge i tækkemandsfaget. |
Fyn er kendt for sine mange stråtækte huse og gårde, som i hundredevis af år har præget små og store byer.
I enkelte tilfælde bliver gamle stråtag udskiftet med andre former for tagdækning, men i hvert fald indenfor de seneste år er det mest almindelige at bevare stråtagene. Der er rift om de folk, som mestrer det gamle håndværk, og ventetider på mange måneder er ikke usædvanligt. Ikke mindst decemberorkanen i 1999 gjorde skade på mange stråtage, og endnu ligger der opgaver fra dengang og venter.
En af de orkanramte gårde ligger på Holmevej i Søndersø, hvor tækkemand Per Keis fra Himmelstrup ved Morud er i gang med at lægge strå på en af længerne.
Mange tækkemænd arbejder alene eller får hjælp af ejeren, når et tækkearbejde skal klares, men det er ikke tilfældet for Per Keis, for han har ikke mindre end tre unge medarbejdere ansat.
En af de unge er 18-årige Kristoffer Andersen, som ved årsskiftet endda er gået i lære i faget, og dermed er han faktisk én af de første i Danmark, som kan kalde sig tækkemandslærling.
- Hidtil har det været sådan, at der faktisk ikke har eksisteret en uddannelse som tækkemand, forklarer Per Keis. De allerfleste har ligesom jeg arbejdet for en tækkemand og dermed lært håndværket, men uden at få en egentlig uddannelse.
- Det er der nu ændret på. De tre hidtidige tækkemandslaug i landet er blevet slået sammen til ét under navnet Dansk Tækkemandslaug, og vi er blevet medlem af Byggeriets Arbejdsgivere - BYG -, som er branche- og arbejdsgiverorganisation inden for byggefagene.
- Jeg synes, at det er en stor fordel for erhvervet. Dels kommer vi med i BYG’s garantiordning, som sætter fokus på kvalitet og professionelt håndværk, dels har vi fået en lærlingeuddannelse, hvor Kristoffer som nævnt er den første fynbo, der er gået i gang. Jeg har hørt om en lærling på Lolland, som vist tegnede kontrakt inden min lærling, for ellers havde Kristoffer faktisk været Danmarks første tækkemandslærling, fortæller Per Keis.
Vennerne griner lidt
Tækkemandsuddannelsen er naturligvis i tæt familie med tømreruddannelsen,
og det er da også sådan, at de første skoleperioder på Teknisk skole er ens
for de to uddannelser. Senere specialiserer man sig, og de sidste teoretiske
dele af uddannelsen til tækkemand foregår i Hadsten.
- Faktisk var det min oprindelige plan at blive tømrer, fortæller Kristoffer Andersen, og jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle være tækkemand. Men på et tidspunkt hørte jeg, at Per manglede en medarbejder, så derfor tog jeg ud og snakkede med ham, og siden sommeren 2000 har jeg været i hans firma.
 Tækkemand Per Keis (t.h.) er glad for, at unge som f.eks. Kristoffer Andersen nu kan få en rigtig uddannelse indenfor det gamle håndværk. |
- Jeg synes, at faget er spændende. Der er mange finesser og en svær
teknik, som det tager lang tid at lære, men nu begynder det at komme, lyder det
beskedent fra lærlingen, og mester tilføjer straks:
- Du slap da flot fra de 35 kvm., som du lagde for nylig.
- Nogle af mine venner griner selvfølgelig lidt, når jeg siger, at jeg er tækkemand. De synes måske det lyder lidt gammeldags, men jeg har i hvert fald tænkt mig at blive i faget, siger Kristoffer Andersen.
- Der er i øvrigt rigtig fine muligheder for videre uddannelse efter svendeprøven, fortæller Per Keis. Man kan f.eks. bruge uddannelsen som indgang til arkitekt- eller ingeniørstudiet.
- Der vil uden tvivl også kunne lægges ophold i udlandet ind i uddannelsen, eller man kan senere søge job i det fremmede. Jeg skal selv til Frankrig om ikke så længe for at se på franske stråtage, og i et land som England betragtes tækkearbejdet nærmest som et kunsthåndværk.
Nye metoder
Ikke alle arbejdsdage er lige flotte, og på regnvejrsdage må
tækkemændene blive på værkstedet, hvor der som regel altid er noget at
forberede.
Denne morgen er vejret dog solfyldt, så avisens udsendte kravler med op på stilladset for at se nærmere på, hvordan arbejdet foregår.
Hele tagkonstruktionen på denne bygning er ny, og det betyder at underlaget er fast og stabilt.
- Nogle gange skal man være meget forsigtig ved reparationer, hvor man ikke altid kan se, hvordan kvaliteten af de gamle lægter er. Af og til er det faktisk blot tynde grene, som stråene er bundet til, fortæller Per Keis.
Laget af strå er cirka 30 cm tykt, og arbejdet med at binde taget foregår ikke længere som i gamle dage, hvor det nærmest blev syet fast, og hvor der altså skulle sidde en mand inde på loftet og stikke nålen tilbage.
Nu til dags bores en skrue med lange tynde metaltråde ind i lægten, og trådene bindes på en tykkere tværgående tråd oven på taget. Arbejdet kan således let klares af én mand. Derefter klappes ståene på plads, så de får det rigtige udseende.
- Men selv om arbejdet godt kunne klares af en mand, så er jeg nu glad for at vi er flere på denne arbejdsplads. Det giver lidt mere liv, siger Kristoffer Andersen og kigger hen på firmaets to andre unge medarbejdere.
JH