i Fyens Stiftstidende den 9.02.2002
Teknisk Skole har fået stråtag
|
| Foto: HANS ØSTERGAARD |
| Tonny Nielsen (t.v) og Michael Barkholt lægger en kærlig hånd på taget. Tagryggen er af havrehalm og selve taget af rør, ligesom den slags siv, man ser i mosehuller. Egentlige strå, eller langhalm, bruges ikke så meget mere, fordi det ikke har så lang en levetid som rør, der kan holde mellem 35 og 70 år. |
SKOLE: En af de første tækkemandslærlinge har lavet det første skoletag
Af Malan Jacobsen
I en overdækket gård på Teknisk Skole i Odense står en lille træhytte med et gyldent, blødt tag, som er helt unikt.
Det er nemlig første gang, der er lavet et stråtag på en teknisk skole.
De små huse, der plejer at have eternittag, laves af skolens tømrerlærlinge, og stråtaget er lavet af en af landets første tækkemandslærlinge, Tonny Nielsen.
- Jeg spurgte skolens ledelse, om vi måtte få lov til at tække huset med strå, så vi kunne lære det, og de var helt vilde med det, for det havde de aldrig oplevet før. Og så er det jo meget smukkere end eternit, siger han.
En af de første
De første fem skoleophold følger tækkemandslærlingene tømrerlærlingene, men Tonny Nielsen ved alligevel godt, hvordan man tækker et tag.
Han har nemlig arbejdet som tækkemand i fire år, uden uddannelse, men det er der ikke noget mærkeligt i.
Uddannelsen er nemlig så splinterny, at de første startede i januar 2001 og bliver færdige i september 2004. Så Tonny
| FAKTA |
| TÆKKEMAND
• Syv teoriforløb på i alt 45 uger • De første fem følger tømrer- uddannelsen. • De sidste to, som er den deciderede tækkemands- uddannelse, foregår på Den jyske Håndværkerskole i Hadsten. • Svendeprøven varer to uger. |
Nielsen, der er 31 år, bliver, om alt går vel, en af Danmarks første uddannede tækkemænd.
Gartner tækker tag
Michael Barkholt på 39 år er i voksenlære som tømrer, og han har været med til at tække det lille hus. Han har nemlig også været tækkemand i flere år, og når han har afsluttet tømreruddannelsen, vil han gerne have uddannelsen som tækkemand også.
Michael Barkholt er egentlig udlært gartner, og han begyndte at tække tage af nød.
- Min kone og jeg flyttede ned på min kones morfars gård, der havde stråtag og bindingsværk. Der var huller i taget, og det ville tage et år at få en tækkemand. Jeg gik så i gang og prøvede at lave 10-12 kvadratmeter tag, men det pillede jeg ned fem-seks gange, før det var i orden. Nu har jeg tækket de 700 kvadratmeter, der er på gården, siger Michael Barkholt, der fik råd og vejledning af en pensioneret tækkemand.
Glemte madpakken
Tonny Nielsen blev tækkemand ved en tilfældighed. Han havde sit eget hjemmeservicefirma og er oprindeligt uddannet social- og sundhedshjælper.
- For fire år siden glemte jeg madpakken derhjemme, og så i fjernsynet, at der var en annonce efter tækkemænd. Og så blev jeg tækkemand fra den ene dag til den anden, fortæller Tonny Nielsen.
Da uddannelsen kom, var han ikke i tvivl om, at han gerne ville have den, for det er praktisk at kende noget til tømrerfaget, når man skal lægge et stråtag.
Så kan tækkemændene selv rejse tag-spær og sætte vinduer i taget.
Rydder op i fuskere
I princippet kan alle og enhver slå sig ned som tækkemand, og det er en af grundene til, at der kom en uddannelse. Orkanen i 1999 var forstærkende faktor.
- Efter orkanen var alt, hvad der kunne krybe og gå, ude og tække tag, siger Tonny Nielsen.
- Så uddannelsen blev lavet for at få kvaliteten op, for der er mange fuskere, siger Michael Barkholt.
Der er dog selvkontrol inden for faget i form af tækkelaug, der tjekker medlemmernes arbejde, og mange tækkemænd har da også stået i mesterlære.
Ikke to tækker ens
Selv om både Michael Barkholt og Tonny Nielsen har prøvet forskellige fag, er det tækning, de brænder for.
- Jeg kan godt li' at arbejde med noget, der kan formes. Det er helt op til dig selv, hvordan du vil lave det, siger Michael Barkholt, og tilføjer, at ikke to tækkemænd tækker ens:
- Det handler om, hvordan man drejer rørene, hvor hårdt man klapper og mange flere ting. Man kan godt se, om det er Tonny eller mig, der har tækket.
- Det er lidt en kunstart. Man skal sortere store og små, tykke og tynde og finde ud af, hvordan de skal ligge, for at det ser pænt ud. Det er jo unikt og lidt specielt, og så laver man noget, som folk synes er værd at kikke på, siger Tonny Nielsen.
- Og så er det jo en gammel dansk tradition, tilføjer Michael Barkholt.
Han har købt det lille stråtækte hus på Odense Tekniske Skole, men han har ikke helt besluttet sig for, hvad han vil med huset. Måske skal det være gæstehus.