>> Ved forsøget med den nye brandsikring havde ilden efter 38 minutter endnu ikke gennembrændt glasvævsdugen. Både Dansk Brandteknisk Institut i København og Grenaa Brandvæsen deltog.
i "På Landet" den 4.06.2003
Billigere brandsikring af stråtag
Af Torben Christensen
Foto: Flemming Højer
>> Ved forsøget med den nye brandsikring havde ilden efter 38 minutter endnu ikke gennembrændt glasvævsdugen. Både Dansk Brandteknisk Institut i København og Grenaa Brandvæsen deltog. |
>> En tækkemand fra Djursland fik en god idé til en brandsikring. Nu er ideen blevet godkendt af myndighederne, og husejere med stråtag, kan se frem til billigere brandsikring.
>> De to tækkemænd, Erling Bach Petersen og Carlo F. Christensen fra Djursland, har nu fået godkendt en metode, hvor de vil benyttet glasvæv og stenuld til brandsikring af stråtage. De har samarbejdet med Reichhold Danmark A/S, der er leverandør af glasvævet, og som har finansieret forsøgene.
Forsøg med et modelhus, hvor den nye brandsikring var monteret viste, at der efter 38 minutter ikke var sket gennembrænding i brandsikringen. Med til forsøget var en repræsentant fra Dansk Brandteknisk Institut i København og brandfolk fra Grenaa Brandvæsen.
Forsøget viste også, at der ikke blev observeret flyvebrand, hvor brændende materiale er til fare for nærtliggende bygninger. Det kan betyde en lempelse af reglerne for, hvornår der må tækkes med rør i forhold til afstanden til skel og til nærliggende bygninger. Ifølge Carlo F. Christensen er der mange fordele ved at bruge glasvæv til brandsikring.
” Mange af de ældre huse er skæve, men det betyder ikke noget med glasvæv. Det er let at montere, fordi det former sig efter de spær, der allerede findes, og derfor kan man spare omkostningen til nye spær. Det er billigere end andre løsninger, og vi regner med, at prisen kommer til at ligge mellem 75 og 100 kroner pr. kvadratmeter. Det svarer til 10-15 procent af stråtagets pris. Samtidig giver glasvæv fri luftgennemstrømning, så stråtaget ikke rådner,” fortæller Carlo F. Christensen og pointerer, at Erling Bach Petersen har været idémanden bag den nye metode, mens han selv tager sig mest af det forretningsmæssige.
Luft til rørene
Manglende luftgennemstrømning har netop været under mistanke som én
blandt flere årsager til, at nogle stråtage er rådnet. Det fremgår også af
det notat, hvor Søren Tofte fra Dansk Brandteknisk Institut godkender
brandsikringen med glasvæv og ligestiller det med de brandsikringsmetoder, der
findes i dag.
”Imidlertid er der de seneste år blevet observeret et antal stråtage, som er blevet nedbrudt på relativt få år, typisk 5 til 10 år. Dette har resulteret i en stigende skepsis over for de hidtil anvendte metoder til brandsikring, idet man frygter, at stråtage, som er brandsikrede, ikke længere udluftes i tilstrækkeligt omfang til, at tagene kan tørre op, hvilket formodes at resultere i den hurtige nedbrydning af stråmaterialet,” skriver Søren Tofte.
Hidtil har man brugt tre forskellige metoder til at brandsikre stråtage. Dels en kombination af gipskartonplader og stenuld eller træbetonplader oven på spær. Dels at bruge mineraluld mellem spær. Og endelig findes der en metode med sprøjtepuds, der er en blanding af stenuldsgranulat og cement eller andet ubrændbart materiale.
Hos Top Danmark har Steen Andersen, der er afdelingsleder i privat-teknik, også hørt historier om stråtage, der er rådnet på grund af brandsikring. Men forsikringsselskabet har ikke set beviser på, at de tre allerede godkendte brandsikringsmetoder skulle være årsag til råd.
Det er Erling Bach Petersen og Carlo F. Christensen, der har godkendelsen til den nye form for brandsikring, og de vil i samarbejde med forsikringsselskaber udarbejde et certifikat, så kunder kan være sikre på, at brandsikringen med glasvæv er udført korrekt.
De to tækkefirmaer ser store muligheder for udbredelsen af brandsikringen ikke kun i Danmark, men også til udenlandske markeder. Blandt andet til England, Tyskland, Estland og Japan. Fra sidstnævnte land har tækkefirmaet lige haft besøg af tækkemænd, der var meget interesseret i den nye metode.
Se artiklen i pdf-format 
. Klik
her (240 KB)