Tækkearbejde med garanti

>> Den stråtækte idyl er en ældgammel tradition i Danmark med rødder helt tilbage til vikingetiden. Og stadig flere vælger at udskifte bølgeeternitten med den oprindelige tagbelægning, som både er miljøog energivenlig.

>> Engang var det stråtækte for fattigfolk. I dag er stråtaget populært blandt alle, der lægger vægt på kulturhistorie, bygningsbevarelse og et æstetisk smukt byggeri. Og stadig flere vælger at vende tilbage til ståtaget, når det gamle landhus skal renoveres. Det ved tækkemand Per Keis fra Himmelstrup vest for Odense. Han har i dag to lærlinge i fuldt sving med at lægge stråtage.

”Stråtaget vender stærkt tilbage,” siger han med overbevisning og refererer til, at hans firma i de senere år har hjulpet mange husejere med at finde tilbage til husets oprindelige stil ved at fjerne erstatte et bølgeeternittag med strå. I andre tilfælde har det været nybyggeri, opført i en stil og i omgivelser, der gjorde stråtaget til prikken over i’et.

Virker isolerende
Det spiller sikkert også ind, at der er rent praktiske fordele ved at vælge strå.

”Prismæssigt kan et stråtag godt konkurrere med tegl – især hvis der er mange kviste. Samtidig giver stråtaget et bedre indeklima og sparer varme. Et moderne stråtag isolerer nemlig ligeså godt som 100 mm isolering og sørger for, at der indendørs er lunt om vinteren og svalt om sommeren,” forklarer Per Keis.

Han er ikke bleg for at garantere et stråtag en holdbarhed på mellem 35 og 50 år, selv om det afhænger af bl.a. verdenshjørner, vind og vejrforhold.

”Nogen siger 70 år. Det kunne jeg selvfølgelig også godt gøre, da jeg så småt nærmer mig de 50 år. Men det vil jeg nu ikke,” siger han med et skævt smil.

>> Stråtaget nyder atter popularitet. Tækkemand Per Keis på Fyn og hans to lærlinge har mange spændende opgaver med både renovering og nybyggeri.

Forening for stråtaget

I århundreder var det det mest almindelige tag i Danmark. I dag har det naturligvis sin egen græsrodsbevægelse - Foreningen Straatag – stiftet den 30. januar 1996.
Hofjægermester og godsejer Erik Juel tog initiativet til dannelsen af foreningen på baggrund af en opfordring fra Amtsrådsmedlem Carsten Abild, Fyns Amt, fordi der fra 1986 og ti år frem var forsvundet ca. 23.300 stråtage i Danmark. Målet var at bevare de resterende stråtage, så de ikke ville forsvinde inden for nogle få årtier.
Foreningens navn blev først Foreningen Straatag, Fyn & Øer, da det er på Fyn og de omliggende øer, den største danske koncentration af de gamle stråtækte bindingsværksbygninger findes. I begyndelsen var der blot 62 medlemmer. Men ideen om bevaringsarbejdet spredtes ud over hele Danmark, og foreningen er nu landsdækkende og tæller næsten 700 medlemmer. Foreningen hedder derfor i dag Foreningen Straatag.
Hjemmesiden www.foreningen-straatag.dk rummer informationer, råd og vejledning som er relevant for ejere af stråtage eller folk med særlig interesse for dette. Her er der også nyttige adresser samt oplysninger om, hvad der sker på stråtagsområdet og i Foreningen Straatag. Forening for stråtaget

Ny uddannelse
Det er otte år siden, han fik sit eget tækkefirma. I sit brød har han i dag to lærlinge – den ene bliver som en af de første herhjemme udlært tækkemand næste forår.

”Tidligere har der ikke været nogen egentlig uddannelse som tækkemand her i landet. Men det er der nu,” forklarer Per Keis, hvis lærling er i gang med selv at høste rør til sit svendestykke, der bliver stråtaget på hans eget hus. For nogle generationer siden var det ikke ualmindeligt, at folk selv høstede rør til taget i moseområderne. Dengang kunne man også anvende halm, men kvaliteten er ikke god nok i dag. Og selv om der fortsat er Vestkyst-rør, samt rør fra Randers og Fyn på markedet, så er det ikke tilstrækkeligt til at dække efterspørgslen. Derfor må der importeres rør fra bl.a. Polen, Ungarn, Letland, Ukraine og Rumænien.

Naturligt tag
Blik, cement og tegl kan have sine fordele, men alt andet lige passer de ikke så smukt til naturen som strå og rør. Og det er sikkert en væsentlig årsag til at stråtagene ikke bare er et historisk levn på landet men igen en levende tradition. Samtidig er det en miljøvenlig tagbelægning. ”Et stråtag er økologisk, lige bortset fra de rustfrie skruer og den tråd, vi anvender. Selve tagkonstruktionen udfører vi i Douglas-gran, som ikke kræver trykimprægnering. Det får allerhøjst en gang linolie,” forklarer Per Keis.

Artikel

Sidst opdateret: 29. marts 2010 af Webmaster. Tilbage til Forsiden.