>> Som eneste husdyrproducent i en lille landsby blev Bøgekærgård mistænkt for at være årsag til landsbyens flueplage. Men landmand Kaj Munck kunne melde hus forbi. En del af fluerne stammede fra et stråtag i nærheden.
i "På Landet" den 20.08.2003
Kend din flue, før du klager!
Tekst og foto: Lone Krogsholm
>> Landbefolkningen er plaget af fluer denne sensommer, og klagen ender ofte hos landmændene i nabolaget, der bliver udråbt som Fluernes Herrer. Men det kan være helt urimeligt, for der findes mere end 100 forskellige fluearter, og nogle af dem har slet ingen tilknytning til staldene på landet.
>> Når fluerne grådigt lander på grillbøffen, kaster sig over rødvinsglasset eller svirrer rundt om hovedpuden, så snart solen står op – ja, så får selv den, der normalt ikke kan gøre en flue fortræd, svært ved at styre temperamentet.
”Der er mange fluer i år, fordi klimaet er optimalt for udklækning,” forklarer Per Aaskov, marketingchef hos Mortalin.
”Vi har tidligere haft varme sensomre, men sjældent med den luftfugtighed vi oplever i år. Og kombinationen af varme og fugtighed giver de mange fluer.”
Fluerne kom fra klageren
Plagen ender jævnligt med at ramme landmænd særlig hårdt, når naboerne i
irritation svirrer rundt som fluer i en flaske og sender skriftlige klager til
myndighederne. Men når sagen bliver nærmere undersøgt kan det hænde, at
klageren selv bliver ramt af sin egen ”fluesmækker”.
”Vi har kendskab til et tilfælde, hvor en borger klagede over de mange fluer, som den pågældende mente kom fra en nabogård. Da nogle af insekterne blev indfanget og undersøgt, viste det sig at være en ganske bestemt type fluer, der slet ikke formerer sig i husdyrgødning. De vender derimod år efter år tilbage til udvalgte stråtage for at lægge æg. Og i dette tilfælde viste de sig at stamme fra klagerens eget stråtag,” fortæller Per Aaskov.
>> Som eneste husdyrproducent i en lille landsby blev Bøgekærgård mistænkt for at være årsag til landsbyens flueplage. Men landmand Kaj Munck kunne melde hus forbi. En del af fluerne stammede fra et stråtag i nærheden. |
Protester i landsbyen
En sådan beretning kan landmand Kaj Munck i landsbyen Jyderup ved Fakse nikke
genkendende til. Han har nemlig selv været involveret i en lignende situation.
Han er eneste husdyrproducent i den lille landsby, som tæller færre end en
snes husstande, og han havde nok en fornemmelse af, at det var ham, der blev
sigtet til, da nogle naboer i sensommeren 2002 satte en rundskrivelse i omløb i
byen.
Brevet opfordrede beboerne til at skrive under på, at byen igen skulle være et hyggeligt sted at bo – ikke kun for fluer – og at husstande med dyrehold og mødding skulle sørge for at muge ud og dagligt give møddingen kalk.
Det kunne langt de fleste i landsbyen skrive under på – også Kaj og Anette Munck, der har 3000 slagtegrise og 140 søer i staldene, satte med sindsro deres signaturer. ”Vi kunne melde hus forbi. Vi investerer i rovfluer (gyllefluer), ligesom vi dagligt ”kalker” mødding over. Og selvfølgelig var vi da heller ikke helt fluefri - men det var tåleligt hos os,” fortæller Kaj Munck, hvis udmelding til naboerne hele tiden har været klar:
”Kom over til mig og kig. Er det mine fluer, så skal jeg nok gøre noget ved det!”
Uanmeldt besøg
Besøg fik han også en måneds tid senere, da et par naboer dukkede op med en
konsulent fra Mortalin for at besigtige ejendommen. Først gik turen til
gyllebeholderen, hvor konsulenten efter et kort kig ikke havde noget at
bemærke.
Kaj Munck stødte selv til selskabet, da dette havde sat kurs mod møddingen. Her dannede fluerne da også et tæt lag, men konsulenten fra Mortalin konstaterede straks, at det var bananfluer, der er ganske små og aldrig forlader møddingen, ligesom han kunne berolige med, at de ikke kan vokse sig store for pludselig at blive en anden slags flue og drage ud at genere nabolaget.
For at finde frem til ondets rod fortsatte turen til staldene. Da konsulenten hørte, at her var brugt rovfluer i 6-8 år, fandt han det unødvendigt at gå indenfor. Men gennem vinduet foretog han en optælling og nåede frem til, at omkring 20 fluer holdt svinene ved selskab i stalden. Da konsulenten så kunne konkludere, at det ikke var denne ejendom, der var årsag til landsbyens flueplage, blev flue-eftersøgningen på Bøgekærgård indstillet.
Larver på taget
Lidt mere held havde holdet på et par ejendomme med hestehold, hvor det blandt
andet anbefales at overdække møddingen med sort plast om sommeren, når
hestene er ude på græs. Og endelig mente konsulenten, at en losseplads i
nærheden med slambehandlingsanlæg og komposteringsplads også kunne være en
medvirkende årsag til invasionen af insekter.
Tiden gik, og efterår og vinter lagde en dæmper på fluerne såvel som gemytterne. Men i foråret var den gal igen. Kaj Munck blev opsøgt af en nabo, der ikke kunne være i fred for fluer, og landmanden gik med over for at se på forholdene.
 >> Der findes omkring 110 fluearter herhjemme, og nogle af dem færdes ikke i stalde og på møddinger. Ved at indsende en død flue til et skadedyrs- laboratorium eller Mortalin, kan du få den type- bestemt og fastslå, om der er grund til at gå og være irriteret over naboerne. |
”Og der var også sort af fluer på muren ved terrassen. Da jeg samtidig havde set, at solsorte, skader og andre fugle holdt meget af at vandre rundt på taget af netop denne ejendom, tog vi et kig på det forholdsvis nye stråtag. Ganske rigtigt – det var fyldt med fluelarver, der nogle steder hang helt hvide ud af de hule rør,” fortæller Kaj Munck.
Dermed var en del af landsbyen Jyderups fluemysterium endelig opklaret, og Kaj Munck mener, der var endnu mere at hente ved et nærmere kig omkring de heste, der nogle steder græsser tæt ved køkkenvinduerne.
”En tur på marken og lidt sparken i hestepærerne vil ganske givet også give pote, hvis man er på jagt efter fluelarver,” siger han.
Få effektive våben
Når man bor på landet i nærheden af natur, mosedrag og dyr er der meget
organisk materiale, som fører insekter med sig. Og der findes kun få
virkningsfulde våben i kampen mod de små nærgående bæster.
”I stuehusene er det mest effektivt at lukke døre og vinduer og sprøjte for dem. Mange synes, at det er ubehageligt at bruge gift, men der er ikke rigtig andet, som virker. Strimler med gift eller lim kan tage nogle stykker, men er sjældent nok,” siger Per Aaskov fra Mortalin.
Af de omkring 110 kendte fluearter er det kun en halv snes typer, som generer os mennesker, forklarer han. Men de kan holdes ude fra huset, hvis man anskaffer et godt insektnet til vinduerne. Og da nettet samtidig spærrer vejen for natsværmere og myg, kan det på den måde lykkes at slå tre fluer med ét smæk uden at ramme naboen!
Se artiklen i pdf-format 
. Klik
her (251 KB)