i Område Avisen Nordfyn den 3.7.2007
|
|
| Foto: |
| Det er ikke hver dag, tækkefolkene må bruge en så speciel transportvej for at komme på arbejde. |
Om at tække på en ø
En tækkemand kommer ud for mange sjove opgaver. For nogle uger siden var tre tækkere fra firmaet Tækkemanden - Per Keis på arbejde på en af de mere specielle nordfynske lokaliteter - Æbelø. Her trængte foderhuset i høj grad til en kærlig hånd og et nyt tag, og de tre unge tækkere drog derfor ud til øen mandag, hvor de blev indlogeret hos øens eneste beboere for først at vende tilbage til Fyn fredag.
Tre gange måtte traktor og vogn køre turen gennem det lave vand for at bringe alle nødvendige materialer over til Æbelø. 950 bundter tækkerør. - Vi kalder bundterne for kær, forklarer Per Keis. - Andre steder i landet kaldes de dokker eller dukker .
I dag tækker man kun med rør. Tidligere, i de gode gamle dage, blev der brugt halm, som man selv havde på markerne. Men det holder for dårligt, så nu importeres der rør fra mange steder i verden.
Specielt tilfælde
Per Keis var ikke selv med i arbejdet på Æbelø, men havde sendt Allan
Hansen, Christian Pedersen og Kristoffer Andersen. Sidstnævnte blev i 2004 den
første udlærte tække-svend i Danmark. De tre fik i tilgift en uges ophold på den
smukke ø udfor Bogense, hvor aftenerne gik med fiskeri i solnedgangen, køreture
i ATV'eren og fyraftensøl med fantastisk udsigt. De fik også lejlighed til at se
en del af øen, som eller ikke er tilgængelig, for foderhuset ligger et sted,
hvor besøgende ikke må komme.
 |
| Foto: |
| Inden taget kunne lægges, måtte der nye spær til. |
- Normalt siger jeg nej til opgaver, hvor vi skal overnatte ude, men det her var altså noget andet, fortsætter Per Keis.
- Jeg holder meget af Æbelø, og er kommet der en del, fordi jeg har fotografi som hobby.
Nye tider
Inden stråene kunne lægges på taget, måtte der nye spær til. Et stråtag
vejer 80 - 90 kilo pr. kvadratmeter, og lægges i et meget tykt lag, inden alle
stråender bankes på plads, så taget bliver jævnt. Det kræver håndelag og øjemål
at blive en god tækkemand, og ifølge Per Keis er tækkemænd et specielt
folkefærd.
- Førhen gik tækkemanden fra gård til gård hen over sommeren, så det er måske livsstilen fra dengang, der har sat sit præg, siger han. - I dag er faget anderledes. Vi har så meget udstyr med, så lastbiler er nødvendige. Vi køber det meste værktøj nu, hvor vi tidligere lavede det hele selv - og nu skal vi i gang med at udføre screening og arbejdspladsvurderinger.
Den gamle teknik med at sy stråene fast, bruges heller ikke ret meget mere. I dag anvendes jernbånd, som sømmes fast og holder stråene.
 |
 |
| Foto: | Foto: |
| Før: Foderhuset trænger bestemt til et nyt tag. Det er lærling Allan Hansen i forgrunden. | Efter: Foderhuset ligner et mindre kunstværk. |
Der er dog to ting ved stråtag, der fortsat er som i gamle dage: Det holder længe og så er det smukt.
Foderhuset på Æbelø ligner et lille kunstværk med de åbne vægge af stolper og det nye stråtag. Uden at have den mindste forstand på tækning er det tydeligt, at det er et flot arbejde. Per Keis er vant til at bedømme, om tækkearbejdet er ordentlig udført, for udover, at han har eget firma, er han også skuemester og censor ved svendeprøverne.
Pia